Tæskehold gennemførte overfald i Pusher Street

Politiet intensiverede indsats på Christiania efter oplysninger om voldeligt overfald

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tidligt onsdag aften troppede et tæskehold op i Pusher Street, hvor de overfaldt personer, der arbejdede i en specifik hashbod, erfarer Ekstra Bladet fra kilder med indsigt i sagen.

Kilderne fortæller, at tæskeholdet var sendt til den verdensberømte hashgade af en af Københavns større kriminelle indvandrergrupperinger på grund af beskyldninger om uafklaret gæld.

Det fortælles desuden, at det sandsynligvis var de forkerte, der fik tæsk. Ifølge kilderne er der nemlig vagtskifte midt på aftenen i flere af boderne, sådan et nyt hold overtager salget i boden resten af aftenen.

Dette var åbenbart også tilfældet for den pågældende hashbod.

I forbindelse med, at tæskeholdet forlod Pusher Street igen, udspyede dets medlemmer en byge af trusler, der gik på at man ville komme igen den efterfølgende aften, og at man ville have granater med.

Hos Københavns Politi oplyses det, at man onsdag aften gennemførte en intensiveret indsats på og omkring Christiania efter at have modtaget oplysninger omkring et voldeligt optrin i Pusher Street.

- Eventuel vold i netop Pusher Street kommer ikke som nogen overraskelse for os, hvor de organiserede kriminelle kæmper om det lukrative narkomarked der, siger Lars-Ole Karlsen, Lars-Ole Karlsen, chef for Den Operative Specialafdeling, Københavns Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere