Tæskehold på lur for at gennembanke komiker

Tæskehold sad, ifølge bog, på lur i tre dage for at gennembanke Uffe Holm, som havde gjort grin med AK81 i Radio Voice

Uffe Holm vidste ikke, at et tæskehold i tre dage lå på lur for at straffe ham for en AK81-joke i radioen. Foto: Mogens Fliindt
Uffe Holm vidste ikke, at et tæskehold i tre dage lå på lur for at straffe ham for en AK81-joke i radioen. Foto: Mogens Fliindt

Komikeren Uffe Holm, der sammen med Signe Lindkvist, er aktuel som spreechstallmeister i Cirkus Arenas 60 års jubilæumsforestilling, skulle i 2007 have været gennembanket af et tæskehold af unge AK-81’ere, anført af Martin Fryd Petersen.

Det fremgår af Marie Louise Toksvigs ny bog ’Guldfuglen’ om AK 81-afhopperen, Martin Fryd Petersen, som udkommer i næste uge på People’s Press.

Foto: PR Krimi 'Guldfuglen' brød grædende sammen foran politiet

I sommeren 2007 tog den dengang 22-årige Martin Fryd Petersen imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til Brian Sandbergs nye ungdoms tæskehold, AK81, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne, og gøre det beskidte arbejde for HA.

Komikeren Uffe Holm var dengang morgenvært på Radio Voice. Og i en morgenudsendelse gjorde han tykt grin med den nye klub af unge med rockerambitioner og kaldte dem, ifølge bogen, for ’nogle drenge på trehjulede cykler med børnetatoveringer fra tyggegummipakker på armene.’

Se også: Uffe Holm må sige farvel til The Voice

Sådan en fornærmelse skulle ikke have lov til at passere ustraffet, lød den rasende dom i HA South End-klubhuset i Ishøj, ifølge bogen. Martin Fryd Petersen fik ifølge ’Guldfuglen’ til opgave af de ældre HA’ere sammen med tre andre unge at sørge for, at komikeren forstod, hvad sådan en æreskrænkelse kostede.

Se også: Uffe Holm tjener millioner på ny dvd

I tre dage forsøgte tæskeholdet ifølge bogen at få fat på Uffe Holm for at afstraffe ham.

Først forsøgte de en tidlig morgen ved Uffe Holms arbejdsplads The Voice, hvor han skulle sidde i studiet fra klokken 7.

Men komikeren kom ikke. Det gjorde til gengæld en af de andre kendte radioværter.

Uffe Holm, Mick Øgendahl og en våd julefrokost viste sig at være en skidt kombination. (Foto: Linda Johansen) Danske kendte - 12. dec. 2008 - kl. 11:30 Stiv Uffe Holm ville plyndre bank

Dernæst lykkedes det det unge tæskehold at få skaffet Uffe Holms privatadresse i Holte. Målrettet stod Martin Fryd Petersen op allerede klokken halv tre om morgenen for at køre fra Borup til Roskilde, Taastrup og Rødovre for at samle de andre AK81’ere op.

Ifølge bogen ’Guldfuglen’ sad de unge rockeraspiranter klar til at tage imod Uffe Holm udenfor hans indkørsel allerede klokken 5 om morgenen.

Men heller ikke den dag kom han. Klokken blev både seks og halv syv, inden tærskeholdet slukørede kørte hjem med uforrettet sag og bange for, hvad Klubben ville sige.

På det næste klubmøde var holdningen ifølge bogen den samme. Uffe Holm skulle straffes, og de unge prøves af.

Endnu engang kørte Martin Fryd Petersen og hans tre kammerater fra AK81 ud til Uffe Holms bopæl, hvor de sad og ventede i halvanden time.

Men ifølge bogen var entusiasmen ikke i top. De unge syntes egentlig, at Uffe Holm bare havde været sjov. Og de blev enige om at sige til Klubben, at de nok havde fået en forkert adresse, og at de ikke gad mere.

Se også: Cafe-gæst overfaldet med køller

Men sådan gik det ikke en af ejeren af partysitet dkbn.dk, som i 2008 blev gennembanket ved et kølleoverfald på Cafe Jorden Rundt, efter at sitet havde lukket de unge AK81’eres profiler på siden. Efter overfaldet, som aldrig er opklaret, blev profilerne genåbnet, fremgår det af ’Guldfuglen’.

Se også: Uffe Holm håner Jesus

Komikeren Uffe Holm havde indtil torsdag i denne uge ikke kendskab til, at han tilsyneladende stod til en ordentlig omgang tæsk i 2007.

– Jeg er da glad for, at jeg ikke fik tæsk. Det er der ingen, der har lyst til. Og det var jo meget harmløst, og det er måske også gået op for dem. Jeg er jo ikke idiot. Jeg siger ikke noget, jeg mener om rockere. Jeg siger kun jokes. Jeg var ansat til at være sjov mand på et morgenshow. Alt hvad der er aktuelt og nyheder, laver jeg en twist på. Jeg er ikke født i går. Det ville være super dumt af mig at lægge mig ud med rockere.

- Men hvad siger du til, at de sad på lur efter dig i tre dage, fordi de ifølge bogen var blevet beordret til det af HA?

- Nu skal vi ikke gøre det til mere, end det er. Jeg gider ikke lægge mig ud med nogen. Alt, hvad jeg siger, er for sjov. Jeg er jo ikke politiker men komiker.

– Du er ikke chokeret?

– Jeg har sagt rigtig mange ting, som folk har misforstået, og der er ikke mere i det, end det er sjov og ballade. Og nogen gange kan man komme til at støde folk. Og det kan så være de forkerte folk, jeg er kommet til at støde der. Jeg er ikke idiot. Jeg gider ikke rode mig ud med nogen som helst. Ikke engang min nabo. Jeg er et meget fredeligt menneske.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere