Tævede tyv med hockeystav i Malmø: Skal seks måneder i fængsel

34-årig sagde, at han slog tyveknægt i nørdværge, men skal nu i fængsel og betale erstatning

En 34-årig mand er ved retten i Malmø blevet idømt seks måneders fængsel efter, at han for et par år siden tævede en tyv til blods med en hockeystav, skriver Sydsvenskan.

Selv mener den 34-årige, der var tale om nødværge.

Episoden udspandt sig om aftenen 3. juli 2016. Her kom en 49-årig mand cyklende på Stenbockgatan, hvor han standsede og og med et stykke værktøj slog bagruden i stykker til den 34-åriges røde Opel Vectra og her stjal en taske.

Bilejeren hørte bagruden blive knust og skyndte sig ned på gaden, hvor han så den 49-årige cykle bort.

Han løb efter manden, der blev slået i hovedet.

Ved retssagen forklarede den 34-årige, at han ikke ville skade den 49-årige. Han vil kun stoppe ham.

Den stjålne taske indeholdt forskellige ting med høj affektionsværdi. Blandt andet forskellige slægtsting samt den 34-åriges datters dåbskjole.

Efter konfrontationen forlod den 34-årige stedet. Han blev lidt senere anholdt derhjemme. Hockeystaven blev fundet i et skraldehus i nærheden.

Den 49-årige blev fundet blødende fra hovedet et stykke derfra. Han havde kraniebrud og hjerneblødning.

Derfor var den 34-årige i første omgang sigtet for drabsforsøg. Sigtelsen blev efterfølgende ændret til grov vold.

Retten anerkender et vis grad at nødværge. Men den 49-åriges skader var dog så alvorlige, at det overskred nødværge, fandt retten.

Ud over fængsel skal den 34-årige også betale 40.000 kr erstatning til den 49-årige.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere