Tævet og voldtaget på beskidt toilet

Hjemløs rumæner nægter to sexovergreb ved Halmtorvet i København

Den 34-årige kvinde blev slået ned på dette toilet på Halmtorvet og tvunget til sex. En uge efter genkendte hun rumæneren ved Mændenes Hjem, men da havde han, ifølge tiltalen, nået at begå endnu en voldtægt i baggården til Kødboderne. (Foto: Mogens Flindt)
Den 34-årige kvinde blev slået ned på dette toilet på Halmtorvet og tvunget til sex. En uge efter genkendte hun rumæneren ved Mændenes Hjem, men da havde han, ifølge tiltalen, nået at begå endnu en voldtægt i baggården til Kødboderne. (Foto: Mogens Flindt)

RETTEN I KØBENHAVN (Ekstra Bladet:) En 29-årig mand fra Rumænien sidder i dag på anklagebænken i retten i København - tiltalt for voldtægt på en dansk kvinde og et groft sexoverfald på en svensk prostitueret, der opholder sig i Danmark.

Den svenske prostituerede vidnede torsdag i retten, hvor hun forklarede, hvordan hendes overfaldsmand lokkede hende med ind på Halmtorvets offentlige toilet ved at spørge hende, om hun ville hjælpe ham med et fixe.

Se også: Tiltalt for grove voldtægter: Offer genkendte ham på gaden

Det sagde den 34-årige svenske kvinde ja til i håb om, at hun ville få noget for det, forklarede hun i retten.

- Jeg gik med ham, fordi jeg håbede, at jeg enten ville få penge eller noget dope for det, sagde hun.

Men da de to kom ind på toiletter var der ingen stoffer, og den 29-årige rumæner ville i stedet have sex med den svenske kvinde.

Da hun nægtede, slog han hende flere gange med en knyttet hånd, til hun faldt om på gulvet, sagde kvinden i retten.

Løj sig gravid
Hun forklarede, at hun nægtede at have sex med ham, og at han derefter spurgte, om hun var gravid. Et spørgsmål hun svarede ja til, selvom det var løgn, fordi hun håbede, at manden så ikke ville have sex med hende.

Ifølge den svenske kvinde virkede den påståede graviditet, og manden tvang hende i stedet til oralsex.

Kvinden forklarede i retten, at manden efterfølgende tørrede hendes ansigt med vand og toiletpapir, inden han forsvandt fra toilettet igen. 

Den 29-årige mand blev anholdt, da den svenske kvinde senere genkendte ham på Mændenes Hjem og tilkaldte politiet.

Se også: 29-årig fængslet for brutal voldtægt i baggård

Udover sexovergrebet på den svenske kvinde er han tiltalt for en voldtægt af en kvinde i Kødboderne i Kødbyen ugen efter.

Han nægter sig skyldig i alle anklager af seksuel karakter, men erkender blandt andet, at han slog den svenske kvinde én gang i hovedet, ligesom han skubbede hende.

I forhold til den anden kvinde har han forklaret, at han fulgtes med hende gennem Vesterbro, og at hun var meget beruset - men han havde intet kendskab til de skader, hun havde i hovedet og i skeden.