Tankpasser overfaldet: Politiet efterlyser skaldet mand

En 26-årig Shell-medarbejder blev natten til onsdag tildelt flere slag i ansigtet

En 26-årig Shell-medarbejder på Kongevejen i Nordsjælland blev natten til onsdag overfaldet af en mand, som tiltvang sig adgang til forretningen.

Overfaldet skete klokken 05.10.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Medarbejderen var gået ud af forretningen for at tale med en lastbilchauffør, og da han kom tilbage til forretningen, var dørene blevet brudt op

Den ansatte henvendte sig til den mand, som han mente stod bag, for at få hans navn og telefonnummer med henblik på erstatning af den ødelagte dør.

- Det var manden imidlertid ikke indstillet på og tildelte i stedet den 26-årige flere slag i ansigtet, skriver politiet.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have oplysninger i sagen.

Gerningsmanden beskrives om mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning og skaldet.

Han var iført sort jakke, blå bluse med lynlås og hvid krave, blå jeans samt hvide sko.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere