Tankvogn med 17.000 liter diesel væltet

En tankvogn fyldt med diesel er væltet i en rundkørsel på rute 28 nær Fredericia. Det skaber store udfordringer for trafikken og kan få konsekvenser for miljøet

Brandvæsenet er på stedet, da der er potentiel brandfare. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En kæmpe tankvogn med 17.000 liter diesel er mandag morgen væltet på rute 28 mellem Fredericia og Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Klokken 6.28 får vi en melding om en væltet tankvogn. Der er gået hul på tanken, og det siver lige nu ud med diesel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: DANMARKC.TV
Foto: DANMARKC.TV
 

- Som det ser ud lige nu, så er der spærret i nordlig retning mod Vejle, men det kan sagtens være, at vi er tvunget til at spærre af i begge retninger, siger vagtchef Halfdan Kramer til Ekstra Bladet.

Foruden de trafikale udfordringer er der også en række miljømæssige bekymringer samt en potentiel brandfare.

- Brandvæsenet er naturligvis til stede, hvis der sker noget. Derfor er det vigtigt at følge politiets anvisninger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: DANMARKC.TV
Foto: DANMARKC.TV
 

- Derudover er der tilkaldt en miljøvagt fra kommunen, men heldigvis er det tit sådan, at hullet i tanken er på den side, der vender nedad. Derfor er opgaven lige nu at begrænse, at det breder sig, siger Halfdan Kramer til Ekstra Bladet.

Uheldet er helt præcist sket i rundkørslen nær Egeskov lidt nord for Fredericia.

Vagtchefen ved ikke, hvornår de er færdige derude, men fortæller, at det nok ikke bare kommer til at tage ti minutter.

Foto: DANMARKC.TV
Foto: DANMARKC.TV

Foto: DANMARKC.TV
Foto: DANMARKC.TV

Se flere videoer på localeyes.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere