Taske fundet af bomberyddere: Ledninger undersøges

En sportstaske skabte søndag bombefrygt i Næstved. Tasken indeholdt ikke en bombe, men politiet synes stadig, indholdet er mistænkeligt

Politiet fik hjælp af hærens bomberyddere ved en bombealarm i Næstved tidligere i dag. Foto: Privat
Politiet fik hjælp af hærens bomberyddere ved en bombealarm i Næstved tidligere i dag. Foto: Privat

En mistænkelig sportstaske skabte søndag frygt i Næstved. Den stod nemlig oven på en affaldscontainer med ledninger hængende ud af den, og en hurtig borger på stedet tilkaldte politiet, fordi der var et tikkende ur hægtet til ledningerne.

For ikke at tage nogle chancer blev Forsvarets bomberyddere (EOD) kaldt til stedet, og efter fem timer kunne man igen færdes frit på Jernbanegade i Næstved.

- Det viste sig, at der ikke var noget farligt over den. Der var ingen bombe, men der er alligevel nogle ting ved taskens indhold, som gør, at vi skal undersøge den nærmere i dag, siger Anders Mikkelsen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

Hvad er det for ting, der gør, at I vil fortsætte undersøgelsen?

- Jamen det kan jeg ikke sige så meget om, men der var nogle ledninger og noget. Indholdet så meget professionelt ud, så vi vil gerne finde frem til den person, som har smidt tasken der, siger Anders Mikkelsen.

Jernbanegade blev genåbnet, umiddelbart efter politiet og teknikerne havde fjernet tasken.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan lede dem til taskens ejermand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere