Taxa kørte ud over skrænt – to på hospitalet

En taxachauffør mistede herredømmet over sit køretøj i København

Ulykken skete, hvor Avedøre Havnevej møder Amagermotorvejen.

To personer – en chauffør og en passager – blev sent tirsdag bragt til hospitalet, efter at en taxa kørte ud over en skrænt på Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen.

- Taxaen kommer kørende, og chaufføren mister herredømmet over bilen. Der er heldigvis ingen alvorlig personskade. Der sker kun materiel skade, oplyser han.

Se mere video på Local Eyes.

Ulykken skete klokken 23.15 på et sted, hvor Avedøre Havnevej møder Amagermotorvejen.

Ingen andre køretøjer var involveret i ulykken.

De nærmere omstændigheder til ulykken er endnu ikke klarlagt, oplyser politiet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere