Taxachauffør sigtes for forsøg på vold: Nu er afhøringen planlagt

Den taxachauffør, der, ifølge sigtelsen mod Nicklas Bendtner, blev udsat for vold, bliver sigtet i næste uge, ifølge hans forsvarer

- Undskyld. Se hele Bendtners tale fra tirsdagens pressemøde i Rosenborg. (Video: Jonas Ryefelt)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Det er et mudret billede i sagen, hvor Nicklas Bendtner er sigtet for vold mod en taxachauffør, der brækkede kæben efter en køretur med Rosenborg-spilleren og hans kæreste for to uger siden.

Det skete i indre København, hvor den danske fodboldspiller klokken 2.41 blev sigtet for vold efter paragraf 244 - den såkaldt 'milde' voldsparagraf.

Nicklas Bendtner nægter sig skyldig, meddelte hans advokat, Anders Németh, efter det pressemøde, Nicklas Bendtner deltog i i Trondheim i Norge, og han har ikke yderligere kommentarer til, om hans klient skal afhøres i nær fremtid.

Taxachaufføren, der anmeldte Nicklas Bendtner, bliver selv sigtet. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 21. sep. 2018 - kl. 16:58 Brækkede kæben - men Bendtners chauffør bliver selv sigtet for forsøg på vold

I næste uge kommer der måske mere klarhed over sagen, hvor taxachaufføren forventes også at blive sigtet.

- Der er planlagt afhøring i næste uge, hvor min klient vil blive sigtet for forsøg på vold, fortæller taxachaufførens forsvarer, Mette Grith Stage, og tilføjer:

- Bortset fra denne oplysning har jeg på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til sigtelsens nærmere indhold, eller hvordan min klient forholder sig hertil.

Den erfarne advokat Mette Grith Stage er blevet bedt om at være forsvarer for taxachaufføren, der brækkede kæben under nærkontakt med Nicklas Bendtdner, men nu selv kan se frem til en sigtelse. Foto: Privat
Den erfarne advokat Mette Grith Stage er blevet bedt om at være forsvarer for taxachaufføren, der brækkede kæben under nærkontakt med Nicklas Bendtdner, men nu selv kan se frem til en sigtelse. Foto: Privat

Københavns Politi ønsker ikke at bekræfte, at taxachaufføren skal afhøres.

- Sagen er fortsat under efterforskning, siger vicepolitiinspektør Brian Belling.