Taxachauffør sigtet for voldtægt af fuld kunde: - Hun ville have sex

Kvinde vågnede øm og fandt et brugt kondom i sin lejlighed

Modelfoto: Linda Johansen
Modelfoto: Linda Johansen

En Københavnsk taxachauffør sigtes for voldtægt af en kvindelig kunde, der var så fuld, at hun var ude af stand til at gøre modstand.

Taxachaufføren fulgte kvinden op til hendes lejlighed, hvor voldtægten angiveligt skete.

Ifølge den 28-årige mand 'lå det i luften', at de skulle have sex, og han var gået ned til taxaen for at hente et kondom fra bagagerummet, fordi kvinden ingen kondomer havde.

Herefter havde de havde samleje i kvindens soveværelse, og efter 10 minutter forlod han lejligheden, fordi han skulle aflevere taxaen, forklarede den 28-årige i dag i Københavns dommervagt.

Se også: Taxachauffør dømt og udvist: Voldtog 24-årig kvinde på bagsædet

Han nægter sig skyldig og fik anholdelsen opretholdt i tre døgn, mens politiet foretager yderligere undersøgelser.

Kvinden har givet en helt anden forklaring. Hun var blevet meget fuld til en fødselsdagsfest, havde kastet op og en veninde havde ringet efter en taxa og hjulpet hende ned til taxaen, fordi hun ikke kunne gå selv.

Taxachaufføren, der er af anden etnisk herkomst, havde fulgt hende op til lejligheden, og hun gik ind i soveværelset og klædte sig af i den overbevisning, at hun var alene.

Seddel med telefonnummer
Men da hun vågnede næste dag, var hun øm i skridtet, og hun fandt en seddel med et telefonnummer og et kondom med sæd i. Hun blev meget bekymret, men smed kondomet i skraldespanden og tog ud til værten for fødselsdagsfesten for at hjælpe med at rydde op.

Her fortalte hun om sine oplevelser, og blev opfordret til at ringe til Center for Voldtægtsofre. De bad kvinden om straks at få fat i skraldeposen med kondomet og komme ud på Centeret, hvorfra voldtægten blev anmeldt.

Se også: Taxachauffør tiltalt: Låste dørene og voldtog beruset kvinde på bagsædet

I dommervagten dokumenterede anklager Louise Nielsen video-overvågning fra kvindens bopæl, hvor man ser taxaen ankomme. Efter et stykke tid kommer chaufføren ud af bilen, åbner bagagerummet, hvorfra han tager et eller andet, og så hjælper han kvinden ud. Han støtter hende, fordi hun har svært ved at gå selv.

En lægeundersøgelse på Retsmedicinsk Institut viser, at kvinden havde friske underhudsblødninger på arme og lår og en rift ved endetarmen.

Taxachaufføren afviser, at han var voldelig overfor kvinden, da de havde sex. Han har forklaret, at kvinden i taxaen fortalte, at hun var single og nyskilt. Hun havde lagt sin hånd på hans skulder og ført hans anden hånd ned til sin kønsdel, forklarede han.

Kastede op på gaden
Fremme på adressen kastede kvinden op på gaden, hvorefter taxachaufføren holdt hende om livet, mens han fulgte hende op til lejligheden.

Han låste hendes dør op, og de krammede lidt, hvorefter taxachaufføren spurgte, om hun havde et kondom. Det havde hun ikke, så han hentede et i taxaens bagagerum. Derefter gik de begge ind i soveværelset, hvor de klædte sig af og havde samleje.

Anklageren oplyste i dommervagten, at video-overvågningen på stedet ikke viser, at taxachaufføren havde været i bagagerummet, efter at de var kommet op i lejligheden, men inden han fulgte kvinden ind i opgangen.

Se også: Tiltale: Klam taxichauffør ville kysse

Det er ikke lykkedes politiet at skaffe video-overvågningen fra taxaen. Den er tilsyneladende blevet slettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere