Teenage-pige narret af online-ven: Myrdede sin bedste veninde

Den 19-årige Cynthia Hoffman fra Alaska blev skudt i baghovedet. Hendes krop blev derefter kastet i en flod

Cynthia Hoffman og Denali Brehmer er blevet beskrevet som bedste venner. Alligevel endte Denali med at dræbe Cynthia. Foto: Facebook/Twitter
Cynthia Hoffman og Denali Brehmer er blevet beskrevet som bedste venner. Alligevel endte Denali med at dræbe Cynthia. Foto: Facebook/Twitter

Denali Brehmer fra Alaska er anklaget for at have dræbt sin bedste veninde, efter en mand, som hun havde mødt på nettet, lovede at betale 9 millioner dollars (60 millioner danske kroner) for videoer af mordet.

Det skriver CNN.

Hun begyndte ifølge politimyndighederne i Alaska at planlægge drabet på sin 'bedste veninde', efter mødet med sin online-ven Darin Schilmiller, der udgav sig for at være millionær.

Ifølge retsdokumenter diskuterede Denali og Darin muligheden for at 'voldtage og dræbe en person i Alaska flere uger før drabet på Cynthia.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Darin Schilmiller udgav sig for at være en millionær under navnet 'Tyler' og lokkede i flere omgange Denali til at udføre bestialske handlinger. Foto: Facebook
Darin Schilmiller udgav sig for at være en millionær under navnet 'Tyler' og lokkede i flere omgange Denali til at udføre bestialske handlinger. Foto: Facebook
 

Denali Brehmer rekrutterede fire andre heriblandt 16-årige Kayden McIntosh og 19-årige Caleb Leyland samt to unavngivne mindreårige personer. De skulle hjælpe hende med at udføre mordet i bytte mod en 'klækkelig sum penge', skriver CNN.

Sammen lokkede de Cynthia ud til et vandre-område, under den påstand, at de skulle ud og vandre. Inden de nåede så langt, stoppede de ved en lysning og bandt Cynthias hænder og fødder med gaffatape, ligesom hun også fik tape rundt om hovedet og over munden, står der i retsdokumenterne.

Herefter skød Kayden McIntosh Cynthia en gang i hendes baghoved med en pistol, som Denali havde medbragt. Herefter blev Cynthia smidt i den nærliggende flod Eklutna River.

Ifølge opkaldslister, som politiet har fået fat i, sendte Denali undervejs videoer og billeder til Schilmiller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cynthias far fortæller, at hun havde indlæringsvanskeligheder, og at hun var en 'engel'. Foto: Privatfoto
Cynthias far fortæller, at hun havde indlæringsvanskeligheder, og at hun var en 'engel'. Foto: Privatfoto
 

En anklagejury har sidste fredag rejst tiltale mod alle seks tiltalte for overlagt mord og medvirken til mord samt en række andre sigtelser.

Mens Brehmer, McIntosh, Lyland og de to mindreårige allerede er i forvaring i Alaska, så forventes det, at Schilmiller vil blive bragt for retten, når han bliver udleveret til Alaska, oplyser myndighederne. Han er i øjeblikket varetægtsfængslet for og sigtet for børneporno.

Ifølge føderale retsdokumenter hævdes det, at Schilmiller forsøgte at overtale Brehmer til at begå et seksuelt overfald på en 'otte- eller ni-årig og en 15-årig' og sende billeder til ham af overgrebet. Ifølge Brehmer har hun gjort det, og det er lykkedes efterforskere at finde en video af et overgreb på en 15-årig.

Se også: Stortalentets store tragedie: Bar sin fars kiste som ni-årig

To unge mænd på henholdsvis 17 og 18 år blev torsdag 9. maj om aftenen fundet døde i lejligheden bag denne dør i Herning. Ifølge en obduktionserklæring blev de to kvalt i deres eget opkast. Pressefotos.dk 112 - 21. maj. 2019 - kl. 21:39 Herning-drenge døde af kvælning

Den nu afdøde dansker Poul Hansen giver på billedet her sin hund et kram. Lørdag blev den 44-årige krigsveteran af ukendte årsager ramt af dræbende skud under en ferierejse i New Orleans. Foto: Privatfoto Krimi Dræbt krigsveterans enke: Vi var bekymrede

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere