Teenager anmelder voldtægt: Politiet søger vidner

Sent lørdag aften blev en 17-årig pige voldtaget i Ribe. Politiet beder offentligheden om hjælp

Det der skulle være en fest endte lørdag aften ifølge en 17-årig pige i et mareridt.

Pigen henvendte sig tidligt natten til søndag til politiet og fortalte, at hun var blevet voldtaget ved Tulipanfesten i Ribe.

Voldtægten skal være sket på eller ved festivalpladsen mellem klokken 23 og midnat, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Midt på eftermiddagen søndag kan politiet ifølge vagtchef Bjørn Pedersen ikke oplyse nærmere om omstændighederne ved voldtægten, ligesom man ikke kan offentliggøre et signalement af gerningsmanden.

Politiet vil dog gerne høre fra folk, som har set noget eller i øvrigt har oplysninger om sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere