Teenager begravede nyfødt baby i haven: Ikke skyldig i mord

Cheerleaderen Brooke Skylar Richardson har nu fået sin dom

Anklager Steven Knippen ridser her anklagerne op inden dommen. Video: AP

Brooke Skylar Richardson har fået sin dom i retten, hvor hun har været sigtet for at have begravet sin helt nyfødte datter i baghaven.

Det skriver blandt andre CNN.

Den nu 20-årige kvinde fra Ohio risikerede livstid i fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i samtlige sigtelser mod hende, som blandt andet inkluderede drab, usømmelig omgang med lig og at have udsat et barn for fare. Desuden har hun været sigtet for at have manipuleret med bevismaterialet, men allerede under retssagen sløjfede dommeren den sigtelse.

'Begravet det hele'
7. maj 2017 fødte den dengang 18-årige cheerleader en pige, som hun døbte Annabelle, inden hun begravede hende i sin baghave.

Mordet blev opdaget, da hun i juli 2017 var ved lægen for at få fornyet sin p-pille-recept. Lægen var den samme, som tre måneder tidligere havde opdaget hendes graviditet. Da han undrende spurgte, hvad der var blevet af graviditeten, tilstod hun, at hun havde 'begravet det hele'.

Brooke Skylar Richardson og hendes advokater har gennem retssagen holdt fast i, at barnet ikke trak vejret, da det kom til verden, og at der desuden ikke havde været nogen navlestreng. Derfor gik hun i panik og tog den hastige beslutning om at begrave pigen i haven.

Brooke Skylar Richardson risikerer op til livstid i fængsel, hvis hun bliver dømt. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 8. sep. 2019 - kl. 20:24 Sigtet teenagers uhyggelige sms efter hun begravede nyfødt baby i haven

I retten lagde anklagerne onsdag i sidste uge ud med med at læse en sms-besked højt, som den dengang 18-årige sendte til sin mor umiddelbart efter at have født barnet.

'Jeg mangler bogstaveligt talt ord for, hvor glad jeg er... Jeg glæder mig bogstaveligt talt til bare at kunne klæde mig i noget cute til middagsmaden yayyyy min mave er tilbage og nu tager jeg den her mulighed for at gøre det fantastisk.'

Anklagerne fremviste desuden en selfie, som Brooke Skylar Richardson tog af sin mave, fra et fitnesscenter et par timer efter hun havde født. Billedet blev vist ved siden af et billede af den døde babys knogler.

Skylar Brooke Richardson græd torsdag i retten, da hendes dom på maksimalt et års fængsel for usømmelig omgang med et lig blev læst højt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere