Teenager død efter ulykke på efterskole

En 16-årig dreng er afgået ved døden, efter han faldt uheldigt ned i en springgrav på Gymnastikefterskolen Stevns

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 16-årig dreng er afgået ved døden, efter han har pådraget sig svære skader i forbindelse med en ulykke på Gymnastikefterskolen Stevns.

Det bekræfter kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, over for Ekstra Bladet.

- Der er tale om en dybt tragisk sag, hvor en 16-årig dreng ryger ned i en springgrav. Han rammer ualmindeligt uheldigt, og han får nogle svære kvæstelser og bliver kørt på hospitalet, siger Carsten Andersen.

- Han afgår efterfølgende ved døden søndag, siger han.

Ulykken er ifølge politiet sket fredag aften klokken 19.25 som følge af en idrætsaktivitet.

Politiet blev efterfølgende tilkaldt.

- Vi kører ned og ser på forholdene, og vi har også fået en forklaring fra de forskellige parter. Det skriver vi en rapport om, og vi afleverer den efterfølgende til Arbejdstilsynet. Der er tale om en rutinemæssig undersøgelse, lyder det fra kommunikationschefen, der igen beskriver ulykken som dybt tragisk.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra forstander på efterskolen Carlo Mathiasen men dette har ikke være muligt.

Overfor DAGBLADET bekræfter han, at der har fundet en tragisk ulykke sted på Gymnastikefterskolen Stevns.

- En elev på skolen lavede et spring på en måtte, og det var her, at faldulykken skete. Mit fokus er lige i øjeblikket at tage hånd om resten af skolens elever. Blandt andet igennem psykologhjælp, hvis nogen har brug for det, siger Carlo Mathiasen til DAGBLADET.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere