Teenager skal i fængsel for at røve rollator-ældre

En 19-årig mand skal tre år i fængsel for at røve og stjæle fra en lang række ældre, der gik med rollator

Den 19-årige mand udså sig svage ældre med rollator og overfaldt dem. Polfoto: Holger Bundgaard.
Den 19-årige mand udså sig svage ældre med rollator og overfaldt dem. Polfoto: Holger Bundgaard.

Han gik efter dem, som så svage ud.

En 19-årig mand blev i dag ved Retten i Roskilde idømt tre års fængsel for fire røverier og 15 tyverier mod ofre i alderen 72-94 år, og alle på nær to var brugere af rollatorer.

Den unge mand stjal og røvede i en periode på syv måneder i 2014 i Roskilde og Helsingør.

- Det har været en sag, som har haft politikredsens største fokus, og det er derfor meget tilfredsstillende, at Retten i Roskilde i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand har valgt at udmåle en meget hård straf til en ung mand, som har udsat en række ældre medborgere for en meget voldsom oplevelse, udtaler advokaturchef Kristine Scharling i en pressemeddelelse.

Sasha, mor til en fireårig datter, som går i en børnehave lige ved siden af vuggestuen, hvor moren blev overfaldet på vej ud. Foto: Claus Bonnerup. 112 - 2. sep. 2015 - kl. 16:59 Mor efter knivoverfald foran vuggestue: Jeg har gåsehud

Den 19-årige mand blev under sagen bl.a. dømt for at have udsat 4 af de ældre medborgere for røveri ved at have revet så voldsomt i deres tasker, at de væltede omkuld og kom til skade.

En omfattende efterforskning i form af afhøring af vidner, gennemgang af teleoplysninger samt sammenligning af gerningsmandens fremgangsmåde førte til anholdelse af den 19-årige, som under sagen har nægtet sig skyldig i hovedparten af forholdene.

- Det at vælte ældre gangbesværede medborgere omkuld for at stjæle deres værdier er udtryk for en sørgelig ligegyldighed over for ofrene og de konsekvenser, det har haft for dem i form af fysiske skader og angst for at færdes alene, siger advokaturchefen.

Samfund - 2. sep. 2015 - kl. 14:52 Arrig kvinde går amok på McDonald's-medarbejder

- Det er derfor glædeligt, at vi i dag kan sende et klart signal om, at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, og overfald på ældre medborgere bliver straffet hårdt.

Den 19-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen og skal efter dommen forblive varetægtsfængslet. Den 19-årige mand udbad sig betænkningstid efter samråd med sin forsvarer i forhold til spørgsmålet om eventuel anke i sagen.

Se også: Tiltalt for drabsforsøg: Her er dommen