Teenager styrtede 20 meter fra bro: Hun bad selv om det

18-årige Taylor Smith gik verden rundt, efter hun skubbede sin veninde ud fra en bro og blev anklaget for at være ligeglad. Nu forklarer hun, at veninden ville have et skub

Taylor Smith skubbede sin veninde ud fra en hele 20 meter høj bro. Privatoptagelse.

- Hun er ligeglad.

Sådan lød anklagen fra Jordan Holgerson mod Taylor Smith, efter Smith skubbede hende ud fra en 20 meter høj bro i Yacolt, Washington forrige uge.

112 - 10. aug. 2018 - kl. 19:31 16-årig pige heldig at overleve: Blev skubbet fra bro af sine 'venner'

Men nu tager 'skurken' til genmæle i et interview med ABC News.

- Hun ville gerne springe, men hun var bange, så hun bad mig om at give hende et skub, og jeg tænkte ikke over konsekvenserne. Jeg troede, at hun ville være okay, siger teenageren i interviewet.

- Hun ville gerne hoppe, men hun var bange for, at hun ikke turde.

Smidt ud fra hospital
I videoen, du kan se øverst, står Holgerson på kanten af en bro iført bikini, mens en mand tæller ned. Pludselig rammer et par hænder den unge kvinde i ryggen, og hun falder ud fra broen og rammer vandet nedenunder med et brag.

Efterfølgende har Jordan Holgerson og hendes familie været offentligt ude med riven efter Taylor Smith og beskyldt hende for ikke at eje skyggen af dårlig samvittighed.

Taylor Smith skubbede sin veninde ud over en hele 20 meter høj bro. 112 - 15. aug. 2018 - kl. 10:19 Skubbede veninde ud fra bro: - Hun er åbenlyst ligeglad

Smith forklarer dog til ABC News, at hun forsøgte at besøge veninden på hospitalet.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle gå, og at jeg ikke måtte se hende, så jeg gik igen, fortæller hun. 

- Vi har snakket sammen på Snapchat og sendt et par beskeder, men jeg har ikke set hende i virkeligheden, siger hun og tilføjer, at Jordan Holgerson i starten svarede på beskederne, men nu har lagt hende på is.

Fredag kom det frem, at der er rejst en sigtelse mod Taylor Smith for at sætte Jordan Holgersons liv i fare og forvolde alvorlige skader på hende.

- Jeg accepterer sigtelsen som en voksen, og alt hvad jeg kan gøre er at håbe på det bedste for Jordan og mig selv, sagde hun efterfølgende til ABC News.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere