Teenager tisser på skøjtebane

Politiet kom forbi på pisseirriterende tidspunkt: Får bøde, men ikke plet på straffeattesten

Yndefuldt var det ikke, da en teenagepige natten til søndag gav slip på skøjtebanen på torvet i Esbjerg.

- Det er der ikke meget skøjteprinsesse over, fastslår vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt om den 18-åriges nummer.

Uden skøjter, men muligvis udstyret med en vis promille, satte hun sig klokken 4.11 til at tisse på isen.

- Det var ikke så smart, for på det tidspunkt var der en patrulje i nærheden, siger vagtchefen, som uddyber, at kvinden får en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, som ikke bliver registreret på straffeattesten.

Erik Lindholdt vurderer, at forseelsen vil udløse en bødestraf på 1000 kroner.

Den tissetrængende pige er fra Esbjerg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere