Teenager ville ikke i skole: Så han skød sin familie

Morgensur teenager tog drastiske midler i brug, for at slippe for at gå i skole

Den 16-årige flygtede efter episoden fra lejlighedskomplekset (Foto: Google Earth)
Den 16-årige flygtede efter episoden fra lejlighedskomplekset (Foto: Google Earth)

I Nashville i USA udviklede et skænderi sig til en skudepisode, fordi en 16-årig dreng ikke ville stå op og gå i skole.

Den sekstenårige blev så sur på sin mor og bedstemor, at han fandt en pistol i sit klædeskab og skød omkring sig i lejligheden.

Hans bedstemor blev ramt to gange, og hans niece og nevø blev begge strejfet. Moren blev ikke ramt, skriver Metropolitan Nashville Police Department på deres hjemmeside.

Hverken mor eller bedstemor var klar over, at den sekstenårige havde en pistol i hjemmet.

Efter episoden flygtede han fra gerningsstedet, men blev hurtigt fanget af politiet.

Og nu kan han så se frem til at skulle en tur i retten, hvor han er anklaget for fire gange mordforsøg.

Familiemedlemmerne, der blev ramt, er alle udenfor livsfare.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere