Teenagere anholdt for voldtægt af to-årig i Indien

Politiet havde udspurgt 250 mennesker i jagten på gerningsmændene

Moderen til den toårige pige fortæller her, hvordan nogle folk bortførte hendes datter (Video: AP)

To 17-årige teenagere er blevet anholdt for at have voldtaget den to-årige pige, der i fredag aften blev fundet efterladt blødende i en park i New Delhi. Det skriver nyhedsburauet AP.

Se også: Piger på to og fem år gruppevoldtaget i Indien

De to teenagere blev anholdt sent søndag indisk tid, efter politiet havde formet 15 teams og udspurgt 250 mennesker i nabolaget i jagten på gerningsmændene til den gruopvækkende voldtægt.

Pigen havde leget ude foran sit hjem, da hun forvildede sig lidt væk. Her så vidner hende blive samlet to mænd på en motorcykel, og tre timer senere fandt man den bevidstløse pige.

Samme aften blev en femårig pige voldtaget af tre mænd i et nabohus til pigens familie i New Delhi. De tre mænd blev efterfølgende jagtet og banket af lokale og derefter overleveret til politiet.

De to hændelser kommer blot en uge efter, at en fire-årig blev voldtaget i Indiens hovedstad.

Voldtægterne af de små piger har skabt et oprør i New Delhi, hvor bystyret bliver anklaget for ikke at beskytte kvinder og børn godt nok.

Lørdag udtalte chefen for Delhis Kvindekommission, Swati Maliwal, at de seksuelle overfald på kvinder og piger i Indien havde nået 'epidemiske proportioner'.

- Den to-et-halv-årige havde bidemærker over hele kroppen og hun blev efterladt blødende. Som en indbygger i Delhi skammer jeg mig ekstremt over det, der er sket, sagde Swati Maliwal til den indiske tv-station NDTV.

Utallige og voldsomme demonstrationer har fundet sted i Indien, siden en særlig brutal gruppevoldtægt af en ung studerende i 2012, der mistede livet som følge af sine skader.

Flere af mændenes forsvarer i den grumme sag har siden udtalt, at kvinder i Indien selv er skyld i voldtægterne, hvis de færdes alene eller 'indgår i før-ægteskabelige aktiviteter'.

I april satte en 14-årig pige ild til sig selv, efter hun var blevet voldtaget.

Se også: 18 indere anholdt for at lynche sigtet voldtægtsmand

Se også: 14-årigt voldtægtsoffer satte ild til sig selv