Teenagere på vej til Syrien stoppet

Tre britiske drenge blev tilbageholdt i Istanbul, efter at Storbritannien havde advaret tyrkerne

Et politisamarbejde på tværs af landegrænser fik stoppet de tre drenge. Foto: AP
Et politisamarbejde på tværs af landegrænser fik stoppet de tre drenge. Foto: AP

Tre britiske drenge, der er mistænkt for at ville slutte sig til Islamisk Stat, er ankommet til London, efter at være blevet tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder.

De tre drenge blev tilbageholdt i Istanbul, efter at britiske efteretningsfolk havde videregivet informationer til de tyrkiske myndigheder om drengenes planer.

Ifølge den britiske avis The Mirror drejer det sig om to 17-årige drenge samt en 19-årig mand. De tre unge rejste alle fra Londons Nordvestkvarter angiveligt for at slutte sig til Islamist Stat. Men rejsen endte brat for de tre unge mænd, som blev tilbageholdt fredag.

Se også: Teenagere stoppet i lufthavn med billetter til krigszoner

De tre tilbageholdte personers navne og baggrund er endnu ikke blevet oplyst. Ifølge avisen har de tre været under observation af det britiske politis anti-terror afdeling, som blev underrettet om deres forsvinden.

Trioens tilbageholdelse kommer efter, at tre britiske skolepiger i sidste måned ankom til Tyrkiet, hvorfra de menes at have sluttet sig til Islamisk Stat i Syrien.

Se også: 13 teenagere henrettet af Islamisk Stat for at se fodbold

De britiske sikkerhedstjenester anslår, at over 600 briter er rejst til Syrien eller Irak for at slutte sig til militante grupper.

Blandt dem er en mand, der er blevet kendt som "Jihadi John" efter at han har halshugget bagbundne fanger på videoer fra IS.

Hundredvis af andre europæere har også sluttet sig til Islamisk Stat eller lignende grupper, og der er frygt for, at det vil føre til radikalisering og angreb i de europæiske lande.

Tyrkiet er tidligere blevet kritiseret for at have al for dårlig kontrol med dets grænser til Syrien og Irak, mens tyrkerne til gengæld har kritiseret europæerne for ikke at stoppe unge, der var på til Mellemøsten for at blive jihadister.

 Se også: Islamisk Stat: Australsk teenager blev martyr for os

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere