Teenagere taget med joints og flere kilo hash bag Christiania

Drenge på 14 og 15 år bar på sportstaske med kanp tre kilo hash og flere hundrede joints

To unge teenagere blev onsdag eftermiddag anholdt af politiet på Christianshavns Vold lige bag Christiania.

Det bekræfter kommunikationsafdelingen ved Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

De to drenge er henholdsvis 14 og 15 år gamle, oplyses det.

'I forbindelse med patruljering i civilt bemærkede patruljen to unge, der gik over volden med et par meters afstand. Den bagerste af de to bar på en sportstaske indeholdende 2937,2 gram hash og 295 stk. alm. joints. Ved visitation blev han fundet i besiddelse af 15,2 gram hash.

De to unge er begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer', lyder det i mailsvaret til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at ganske unge mennesker er blevet anholdt i - eller ganske tæt på det åbenlyse hashsalg i Christianias Pusher Street.

Se også: Anholdt i Pusher Street: Mindre-årige stod i hashbod

I begyndelsen af april blev tre teenagere - to på 16 og en på 17 - anholdt med få dages mellemrum i forbindelse politiets målrettede indsats imod den åbenlyse handel med hash i den verdensberømte hashgade.

To blev anholdt, mens de stod i hashbod, mens den tredje blev anholdt, mens han kastede indholdet fra en hashbod i søen bag volden ved værtshuset Nemoland.

- Det er nok for tidligt at tale om en direkte tendens, men jeg finder det bekymrende, at vi på få dage anholder så unge drenge i forbindelse med den organiserede handel med hash derude, sådan udtalte Simon Hansen, politikommissær, Københavns Politi, dengang til Ekstra Bladet.

Skærm

Hent flere
Hent flere