Teledata-skandale udsætter opsigtsvækkende drabssag

Kvinde er tiltalt for at have dræbt sin mand med nål eller kanyle og forfalsket sin afdøde datters testamentet

Det formodede drab skete i familiens ejerlejlighed på Amager. Foto: Linda Johansen
Det formodede drab skete i familiens ejerlejlighed på Amager. Foto: Linda Johansen

Slog en 72-årig kvinde sin ægtemand ihjel ved at stikke ham med en med en nål eller kanyle i halsen og brystkassen, så hans lunge punkterede?

Det spørgsmål skulle Københavns Byret have taget stilling til i starten af denne måned, hvor den russiske kvinde står tiltalt for drab, subsidiært vold med døden til følge, ligesom hun er tiltalt for at have forsøgt at dræbe manden ved at forgifte ham med lægemidlet Fenazepam, der typisk benyttes i Østeuropa. Hun nægter sig skyldig.

Men sagen er nu blevet udsat til 20. april næste år. Det bekræfter sagens anklager, Anders Larsson.

- Det er, fordi der indgår teleoplysninger som bevis i sagen, og de er efter anklagemyndighedens opfattelse af stor betydning i den her sag, siger anklageren.

Det formodede drab skete i familiens ejerlejlighed på Amager. Foto: Linda Johansen Krimi Far kom ikke til sin datters begravelse: Fundet dræbt med nål

Han henviser til Rigsavokatens instruks om, at teleoplysninger frem til 18. oktober ikke må fremlægges i sager, hvor de efter en konkret vurdering har betydning som bevis.

Drabet er ifølge anklageskriftet sket i tidsrummet fra 13. februar 2017 omkring klokken 22 til få dage frem i en lejlighed på Amager i København.

Sagen har kørt for lukkede døre og anklageren kan derfor ikke komme nærmere ind på, hvorfor han mener, at teleoplysningerne er et vigtigt bevis i denne sag.

Den 72-årige kvinde er - usædvanligt i en drabssag - på fri fod. Hun blev løsladt efter et halvt års varetægtsfængsling, fordi hun ikke mere kunne påvirke efterforskningen.

Forfalsket testamente
Hun er foruden drab og vold med døden til følge tiltalt for at have forfalskede et testamente i sin afdøde datters navn, så blandt andet friværdien i ejerlejligheden ville tilfalde hende alene, nu når hendes mand også var død. Datteren, der var i 20´erne, døde af sygdom.

Politiets teori om motivet er, at den 72-årige kvinde, der er russisk statsborger, ønskede at få fingre i hele arven fra sin afdøde datter og sin danske mand. Han og datteren ejede nemlig familiens dyre ejerlejlighed i fællesskab, mens hustruen ikke stod på skødet.

Hun var biologisk mor til datteren, mens hendes ægtemand havde adopteret hende.

Ligeledes er hun tiltalt for vold mod tjenestemand i funktion ved at kastet varm kaffe på to sygeplejersker, der blev ramt på arm, ansigtet og overkroppen, samt for trusler ved at have sagt 'I will find (lægens navn, red.) and kill him', hvilket blev overhørt af en sygeplejerske.

Vidtstrakt skandale
Teleskandalen har fået vidtstrakte konsekvenser. I en mail til Ritzau oplyser Rigsadvokaten, at der pr. fredag 29. august klokken 16 var 34 sager, der er blevet udsat.

Samlet er 32 personer fredag eftermiddag blevet løsladt.

I en yderligere sag er et forhold blevet udskilt til en særskilt sag, og denne sag er så blevet udsat.

Rigsadvokaten suspenderede 18. august midlertidigt brugen af teledata som bevis i to måneder, fordi nye fejl rejste tvivl om, hvorvidt politiets data fra telemaster var korrekte.

Samtidig blev anklagerne i en instruks bedt om at gennemgå deres sager for at tjekke, om teledata havde været udslagsgivende for de sigtede eller tiltalte personer, der allerede sad varetægtsfængslet i deres område.

I givet fald skulle de fængslede løslades.

Rigsadvokaten skrev også, at planlagte retssager, som anklageren ikke vurderer kan gennemføres uden teledata, skal udskydes.

OVERBLIK: Brugen af teleoplysninger stoppes midlertidigt

Rigsadvokaten har udsendt en instruks til landets anklagere om, at anklagerne ikke længere må bruge teledata som bevis for domfældelse eller som grundlag for varetægtsfængsling.

Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Det midlertidige stop gælder indtil videre i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Få et overblik over, hvad der blandt andet fremgår af den instruks, som Rigsadvokaten har udsendt til anklagerne, her:

* Rigspolitiet har i slutningen af sidste uge oplyst, at der i forbindelse med politiets sagsgennemgang også er identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering.

* Det medfører, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position mv. Omfanget af og årsagen til fejlen er endnu ikke afdækket.

* Rigspolitiet har søndag oplyst, at det har identificeret flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket.

* Rigsadvokaten skriver i instruksen, at de nye oplysninger om fejl i rådata "sætter nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden anvender i straffesager."

* Derfor har Rigsadvokaten som en umiddelbar konsekvens besluttet, at anklagere ikke må anvende historiske teleoplysninger, udvidede teleoplysninger, signaleringsdata og teleobservationsoplysninger under hovedforhandlinger eller retsmøder vedrørende opretholdelse af anholdelse og varetægtsfængsling.

* Det midlertidige stop for anvendelse af teledata vil indtil videre gælde i to måneder frem til den 18. oktober 2019.

* Det betyder, at igangværende og kommende hovedforhandlinger, som anklagemyndigheden vurderer ikke vil kunne gennemføres uden anvendelse af teleoplysninger, vil skulle udsættes.

* Anklagemyndigheden vil i den forbindelse skulle vurdere, om der skal ske løsladelse af varetægtsarrestanter.

* Anklagemyndigheden skal endvidere gennemgå fængslingsgrundlaget for alle aktuelle varetægtsarrestanter. Og hvis teleoplysninger indgår som en del af grundlaget for varetægtsfængslingen, skal der anmodes om et retsmøde med henblik på prøvelse af, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

* Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke under et retsmøde vil være grundlag for at påstå varetægtsfængslingen opretholdt uden anvendelse af teleoplysninger, skal der ske løsladelse.

* For så vidt angår sager optaget til dom, hvori der er dokumenteret teleoplysninger, skal anklagemyndigheden anmode retten om genoptagelse af bevisførelsen og begære sagen udsat.

* De øvrige konsekvenser af de nye oplysninger vil der blive taget stilling til hurtigst muligt inden for de kommende dage, skriver Rigsadvokaten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere