Terror-dræbte Finn bisættes tirsdag: Tag ikke blomster med

En fond til det første offer for terroristen vil hellere have donationer end blomster ved bisættelsen tirsdag

Finn Nørgaard tog ifølge et vidne fat i terroristen, efter at Omar El-Hussein havde skudt mod Krudttønden. Foto: PR Foto.
Finn Nørgaard tog ifølge et vidne fat i terroristen, efter at Omar El-Hussein havde skudt mod Krudttønden. Foto: PR Foto.

Giv en donation til 'Finn Nørgaard Foreningen' i stedet for at komme med blomster til bisættelsen.

Så støtter du udsatte børn og unge samt ære Finn Nørgaards minde ved bisættelsen tirsdag den 24. februar. Og en donation vil være lige i Finns ånd, oplyser Finns mangeårige ven, Lars Lundbye.

- Finn gik ind for bæredygtighed. Man havde altid en plante med, når man kom på besøg - aldrig blomster.

- Samtidig handlede hans liv om handling og om at gøre noget. Det prøver vi at gøre med fonden, så derfor vil vi hellere ære Finn med donationer end blomster, siger Lars Lundbye til Ekstra Bladet.

112 - 20. feb. 2015 - kl. 09:07 Omar skal begraves i eftermiddag

Mindeside

Filmproducenten Finn Nørgaard blev skudt og dræbt på klos hold af den 22-årige Omar El- Hussein, da han angreb Kulturhuset Krudttønden lørdag i København.

Sammen med fonden er der lavet en mindeside om Finn Nørgaard.

- Hos Finns familie og hans nærmeste venner er der et stort ønske om at handle aktivt og positivt efter denne meningsløse hændelse, der tog kære Finn fra os. 

Her ses Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 19. feb. 2015 - kl. 10:37 Klar til kamp: Han angreb iført skudsikker vest

- Vi ønsker at ære ham. Og vi ønsker at sikre, at hans gavmilde personlighed og værdier løftes videre i livet og kommer til gavn for andre, da Finns hjerte bankede stærkt for mennesker med sociale udfordringer, står der på mindesiden.

Penge til udsatte børn

Foreningen har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge.

- Foreningen forpligter sig til, hvert år på datoen 14. februar, at uddele et støttende beløb til en organisation eller person(er), der har gjort noget særligt i forhold til foreningens formål, skriver personer bag fonden.

Det kan eksempelvis være i forhold til integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark, eller til andre initiativer, der skaber nytte for børn og unge, der har brug for det.

(Foto: HBBK.DK) 112 - 17. feb. 2015 - kl. 17:35 Terrordræbt Synagoge-vagt begraves onsdag eftermiddag

Finn Nørgaard bisættes i Grundtvigs Kirken i Københavns Nordvestkvarter tirsdag klokken 12. Det andet offer, 37-årige Dan Uzan, og gerningsmanden, Omar El-Hussein er blevet begravet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere