Terror-mistænkt var på netcafe mellem drab

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set formodet gerningsmand i perioder op til drabene og efter

Her blev Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbt af politiet

Mellem to drab dukkede en formodet gerningsmand op på en internetcafe på Nørrebro, oplyser Københavns Politi.

Manden var på internetcafeen Powerplay på Nørrebrogade mellem drabene lørdag ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro og en jødisk synagoge i Københavns indre by.

Terror - 16. feb. 2015 - kl. 14:20 Far til terror-mistænkt: Jeg er i chok

Politiinspektør Jørgen Skov fortalte, at den mistænkte var på cafeen lørdag mellem klokken 22 og 22.45. De vil derfor gerne høre fra vidner, der har set Omar Abdel Hamid El-Hussein på stedet eller efterfølgende, ligesom de gerne vil høre, om han var sammen med andre.

Politiet offentliggjorde tidligere i dag nye billeder af den formodede gerningsmand, hvor han har skiftet tøj undervejs.

Omar Abdel Hamid El-hussein var en talentfuld bokser. Her kan du se ham i ringen

På det første billede (se FØR-billedet) i forbindelse med det første angreb på Krudttønden på Serridslevvej 2 på Østerbro lørdag, er han iført mørkt tøj og en rød hue, og politiet søger flere vidner omkring hans færden på denne tidspunkt. Andre vidner har i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 15.30 bemærket den efterlyste person på Æbeløgade iført dette tøj.

I forhold til den formodede gerningsmands færden mellem lørdag kl. 16.37 og kl. 04.55, hvor han havde ændret beklædning og fremstår en lys trøje (se EFTER-billederne), siger ledende politiinspektør Jørgen Skov:

- Vi er meget interesserede i vidner, som har bemærket den formodede gerningsmand i dette tidsrum.

 

22-årige Omar Adbel Hamid El-Hussein blev skudt og dræbt tidligt søndag morgen, efter han havde åbnet ild mod politiet ved Nørrebro Station. Forinden havde han ifølge politiet udført to angreb med to dræbte og fem sårede til følge.

Den uafhængige politiklagemyndighed, DUP, undersøger episoden, hvor politiets aktionsstyrke skød og dræbte den formodede gerningsmand.

- Politiklagemyndigheden er i gang med afhøringer og tekniske undersøgelser, skriver DUP i en pressemeddelelse.

Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 16. feb. 2015 - kl. 13:06 Sigtet for medvirken til to drab og fem drabsforsøg: Nu er de fængslet

Politidirektør ved Københavns Politi, Thorkild Fogde, fortalte på pressemøddet mandag, at de fem politibetjente, som blev såret under de to første skyderier, efter omstændighederne har det godt.

- Alle fem sårede politifolk ventes udskrevet i løbet af ugen, fortæller politidirektør Thorkild Fogde fra Københavns Politi. Han ønsker ikke at sig noget om, hvorvidt politiets tilstedeværelse har været tilstrækkelig.

- Vores operationer er forløbet planmæssigt, siger politidirektøren, som tilføjer, at hele forløbet med de voldsomme hændelser dog senere vil blive evalueret.

Se også: Advokat overrasket hvis Omar står bag terror

Begge politichefer afviser i øvrigt at besvare en række spørgsmål fra pressen - blandt andet om sikkerhedsforanstaltningerne de to steder, og om de var tilstrækkelige.

Jørgen Skov nøjes med at sige, at man handlede på grundlag af trusselsvurderinger fra PET.

Der lå blomster, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein blev skudt

1 af 2 
2 af 2 Politiet har offentliggjort disse overvågningsbilleder af den terrormistænktes færden. Foto: Politiet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere