Terror-tiltalt: Alle vidste, hvem der havde gjort det

Mens politiet eftersøgte en terrorist for angrebene på Krudttønden, vidste flere i miljøet omkring Omar, hvem der stod bag, lyder det fra terror-tiltalt

De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch)
De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch)

Københavns Byret (Ekstra Bladet): I timerne efter terror-angrebet på Krudttønden sidste år var flere i miljøet på Nørrebro klar over, hvem der stod bag.

Det fortæller den 26-årige Bhostan Hossein, som i dag afgiver forklaring til Københavns Byret, hvor han er tiltalt for medvirken til terror.

- Alle på Powerplay (netcafé på nørrenbro red.) vidste hvad der var sket, og hvem det var, der havde gjort det, forklarede den 26-årige til anklager Sidsel Jessen-Klixbüll.

Se også: Militærmanden og barndomsvennen: Her er de fire terrortiltalte

Ifølge den 26-årige var der en masse 'snakken i krogene' efter angrebet på Krudttønden, hvor Finn Nørgaard blev dræbt af Omer El-Hussein, da han forsøgte at stoppe den 22-årige Omar El-Hussein.

- Det var ikke, fordi der blev startet debat og diskussioner. Det var bare: 'Har I hørt, hvad der er sket?' forklarede Bhostan Hossein til retten.

De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch) 112 - 17. mar. 2016 - kl. 13:44 Terror-tiltalt: Finn var et uheld

Video-overvågning fra den nu lukkede internetcafé er en del af det omfattende bevismateriale, som anklagemyndigheden fører i sagen i mod de fire venner, som er tiltalt for medvirken til terror.

Af optagelserne fremgår det, at Omar El-Hussein blandt andet besøger stedet i timerne efter angrebet på Krudttønden.

Her finder han tilsyneladende også sit næste terrormål, da han fra en computer søger på Synagogen i Krystalgade. Også Lars Vilks og Mogens Camre indgår i de søgninger, som der bliver foretaget fra en computer på netcafeen.

Ville af med terror-våben
Under sidste retsmøde fortalte den 26-årige, som i dag skal afslutte sin forklaring til retten, at Omar El-Hussein efter terrorangrebet på Krudttønden var panisk og ivrig efter at komme af med gerningsvåbnet - en M95 riffel.

Ifølge Bhostan Hussein gav Omar derfor våbnet til ham.

- Da jeg stod med det, kunne jeg godt lægge to og to sammen. Det var Omar, der havde gjort det, som jeg havde læst om, forklarede den 26-årige sidst til anklagemyndigheden, hvor han også erkendte at have smidt våbnet fra sig på et grønt område ved Mjølnerparken.

Han forklarede dog, at det ikke var efter aftale med Omar El-Hussein.

Ifølge den 26-årige var Omar El-Hussein også ærgerlig over, at han have slået Finn Nørgaard i hjel.

- Omar fortalte, at han havde skudt en, men at det ikke var ham, der var død, som skulle dø.

- Han sagde, det andet var et uheld, og han var meget ked over det, lød det fra Bhostan Hossein til retten. Ifølge den 26-åriges forklaring var det Lars Vilks, som var Omar El-Husseins endelige mål.

De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch) 112 - 17. mar. 2016 - kl. 13:44 Terror-tiltalt: Finn var et uheld De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch) 112 - 14. mar. 2016 - kl. 13:45 Efter drabet på Dan Uzan: Omar mødt med kindkys og kram af terror-tiltalte

Hossein er den næstældste af de fire tiltalte. Han er opvokset på Nørrebro i København og har været medlem af banden Brothas. Han er tidligere dømt, blandt andet for besiddelse af skydevåben.

Ifølge den 26-årige er alle fire tiltalte gode venner. Inden de blev anholdt i sagen var de sammen næsten dagligt, og de kendte også til Omar El-Hussein. Han var dog ikke en af slænget.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere