Terror-tiltalt barndomsven: Omar var en stille dreng

Den 23-årige Ibrahim Abbas er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein

23-årige Ibrahim Abbas afgiver i dag forklaring til Københavns Byret. (Retstegning: Jørgen Bitsch)
23-årige Ibrahim Abbas afgiver i dag forklaring til Københavns Byret. (Retstegning: Jørgen Bitsch)

Københavns Byret (Ekstra Bladet): Det var ikke usædvanligt, at Omar El-Hussein ville låne tøj af sine venner. Derfor tænkte den 23-årige terror-tiltalte Ibrahim Abbas ikke yderlige over det, da den 22-årige nu afdøde terrorist blot en time efter angrebet på Krudttønden ville låne en hættetrøje af sin barndomven.

Sådan lyder forklaringen fra Ibrahim Abbas i dag i retten.

Se også: Terrorsagen: I dag afgiver Omars barndomsven forklaring

- Han bad mig om en trøje, og den henter jeg til ham. Han siger ikke hvorfor – jeg spørger heller ikke, forklarede den 23-årige Ibrahim Abbas.

Anklagemyndigheden har tidligere i sagen redegjort for, at Omer El-Hussein efter drabet på Finn Nørgaard tog en taxa til Mjølnerparken og efterfølgende ringede på hos sin barndomsven, hvor han skiftede fra en mørk dunjakke til en grå hættetrøje.

Se også: Terror-tiltalt: Alle vidste, hvem der havde gjort det

23-årige Ibrahim Abbas er tiltalt for medvirken til terror blandt andet for at have overrakt skiftetøjet til Omar El-Hussein. Det 23-årige tidligere bandemedlem af Brothas erkender at have overrakt trøjen, men nægter at have haft kendskab til sin vens ugerninger kort for inden.

Udover trøjen anklages den 23-årige sammen med sine tre medtiltalte for at have hjulpet Omar El-Hussein med ammunition, en taske og med at have skaffet beviser af vejen - herunder den M95 riffel og sorte dunjakke, som El-Hussein benyttede under angrebet på Krudttønden.

Sådan ser sms'en ud, der er sendt til en af de tiltaltes brødre. (Foto: Sune Fischer) 112 - 15. mar. 2016 - kl. 13:48 Familie til terrortiltalt truet: 'Dit liv ender snart'

Den 23-årige barndomsven Ibrahim Abbas beskriver Omar El-Hussein for en meget stille og indelukket person. 

- Omar fortalte ikke noget, hvis man spurgte ham, hvad der var sket, eller hvad han lavede. Han var et meget tavst menneske, og hvis han gjorde noget, så sagde han det ikke til folk. Også over for mig.

- Jeg havde ikke troet, at han ville slå nogen ihjel, lød det fra den 23-årige.

l

Omar El-Hussein havde kun været på fri fod i to uger, da han i terrordøgnet gjorde sig til dobbeltmorder. I de to uger havde de to barndomsvenner Abbas og El-Hussein kun kommunikeret ganske kort, forklarede den 23-årige i dag.

Se også: Terror-tiltalt: Jeg købte ikke taske til Omar

- Vi havde talt sammen den dag han kom på fri fod og lidt under hans fængsling, men ellers ikke, forklarede den 23-årige, som betegner Omar El-Hussein som en bror.

- Jeg har kendt ham, siden jeg lærte at gå.

Alle fire tiltalte nægter sig skyldige i den alvorlige terror-anklage. Sagen mod de fire mænd begyndte i marts, og der forventes først at falde dom i slutningen af september.

Læs mere om de fire tiltalte her.

1 af 2 De terrortiltalte - fra venstre: Rabea, Elmi, Abbas og Hossein. Alle fire er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein inden angrebet på synagogen i København. (Retstegninger: Jørgen Bitsch)
2 af 2 23-årige Ibrahim Abbas afgiver i dag forklaring til Københavns Byret. (Retstegning: Jørgen Bitsch)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere