Terroristens ene pistol svigtede, da han skød mod Aktionsstyrken

Omar El-Hussein var bevæbnet med en pistol i hver hånd, da han skød mod AKS, men kun den ene pistol virkede

Omar El-Hussein skudt og dræbt af politiet på gaden i København i de sene nattetimer 15. februar sidste år.

Terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein havde en pistol i hver hånd, da han vendte sig mod tre betjente fra PET´s aktionsstyrke og åbnede ild mod politifolkene.

Men terroristens ene pistol, en ni millimeter, svigtede, og det lykkedes kun Omar El-Hussein at affyre to skud med sin anden pistol, en Walther PPK kaliber 7,65 mm., mod politiet.

Det fremgår af statsadvokat Lise-Lotte Nilas redegørelse om politiets drab på terroristen, der slår fast, at AKS-betjentene skød i lovlig og nødvendig nørværge.

Omar el-Hussein boede på Nørrebro, og det var også her, han endte sine dage - skudt og dræbt af to betjente fra politiets aktionsstyrke, som spottede ham efter de to attentater mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade. (Privatfoto) 112 - 27. jan. 2016 - kl. 11:06 Statsadvokat: OK at dræbe Omar el-Hussein

Omar El-Hussein blev råbt an af de tre AKS-betjente på Svanevej, Nørrebro:

- Det er politiet - frem med hænderne.

Men i samme øjeblik vendte han sig om med en pistol i hver hånd og skød mod betjentene.

Et skud fra hans Walther ramte venstre sidespejl og gik gennem sideruden ved føreren af AKS-bilen og ramte ratstammen. Ved de tekniske undersøgelser blev der fundet to afskudte patronhylstre på fortovet ved Omar El-Hussein.

Hylstrene stammede fra Walther-pistolen.

artiklen fortsætter under billedet

Omar El-Husseins ene pistol var en Walther PKK 7.65 mm. magen til politiets gamle pistoler. Han affyrede et-to skud mod politiet, mens hans ni-millimeter pistol i hans anden hånd svigtede.
Omar El-Husseins ene pistol var en Walther PKK 7.65 mm. magen til politiets gamle pistoler. Han affyrede et-to skud mod politiet, mens hans ni-millimeter pistol i hans anden hånd svigtede.
 

Undersøgelser af hans ni millimeter pistol viste, at den formentlig også var forsøgt affyret, fordi der sad en patron i kammeret, hvor pistolens slagstift havde sat et mærke i patronen, men uden at pistolen var gået af.

Desuden sad magasinet ikke ordentligt i pistolen, siger statsadvokatens rapport.

AKS er politiets udgave af Jægerkorpset (Foto: PET) Krimi Så vilde er Politiets Aktionsstyrke

De tre betjente fra Aktionsstyrken fik øje på Omar El-Hussein på Svanevej på Nørrebro. Han passede på signalementet af terroristen, og han forsøgte at gemme sig ved opgangsdøren til Svanevej 1 med ryggen mod vejen.

Føreren af AKS-bilen blev siddende i bilen, mens de to andre AKS-betjente løb rundt om hver sin ende af bilen. Alle tre havde trukket deres våben, da de var ret sikre på, at de stod overfor terroristen fra Krudttønden og Synagogen, der havde dræbt to uskyldige og såret seks betjente.

AKS-folkene troede også, at terroristen måske var sammen med flere gerningsmænd, skriver Statsadvokaten.

'Et stort antal skud'
Da Omar El-Hussein skød mod betjentene, åbnede de ild og affyrede 'et stort antal skud'.

De fleste skud ramte terroristen forfra med mere eller mindre vandrette skudkanaler. Ingen skud ramte ham i hovedet. Nogle få af politiets skud ramte Omar El-Hussein fra siden eller skråt bagfra, og det forklares med, at han blev ramt, da han faldt sammen.

Han var iført skudsikker vest, og betjentene har forklaret, at han blev stående nogen tid med pistolerne sigtet mod betjentene, før han faldt sammen.

Statsadvokaten mener, at Omar El-Hussein skød mod betjentene for at dræbe dem. Derfor var det helt i orden, at betjentene dræbte ham.

En overvågningsvideo fra Svanevej viser, at den ene AKS-betjent 'A', da Omar El-Hussein skyder, dukker sig og nærmest går i knæ, inden man kan se mundingsilden fra betjentens første skud.

Herefter bevæger betjenten sig baglæns for at finde dækning, mens han fortsat skyder mod terroristen.

De to betjente, der skød Omar El-Hussein, har forklaret, at han faldt sammen stærkt såret af skud, men han lå på fortovet med den ene pistol i hånden og var fortsat farlig. Den anden betjent, 'B', råbte til ham, men der var ingen reaktion.

Frygtede sprængstoffer
Betjentene undlod straks at give ham førstehjælp, fordi de frygtede, at der kunne være flere gerningsmænd.

Stedet skulle først sikres, og betjentene frygtede, at terroristen havde en bombe-vest på sig.

Derfor søgte de dækning og tilkaldte forstærkning. De rekvirerede ambulance og tilkaldte Aktionsstyrken egen akutlæge, mens PET-observatører og andre fra Aktionsstyrken kom til og fik kontrol over området.

Kort efter kunne AKS-lægen konstatere, at Omar El-Hussein havde skader, der var uforenelige med liv, og han blev erklæret for død klokken 05.17 den 15. februar.

Så blev hans hånd flyttet og pistolen fjernet, og politiet trak ham en-to meter væk, så Aktionsstyrken havde uhindret adgang til opgangen, som han lå foran.

Derefter tog politiet kontakt til alle i opgangen og undersøgte samtluige lejligheder.

Det var vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, der obducerede Omar El-Hussein, men resultatet af obduktionen hemmeligholdes i Statsadvokatens redegørelse. Det er således ikke oplyst, hvor mange skud terroristen blev ramt af.

Men det har tidligere været fremme, at terroristen blev ramt af cirka 38 skud.

- Vi har slettet oplysningerne om obduktionen og skaderne af hensyn til de pårørende, da oplysningerne kan virke stødende, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas til Ekstra Bladet.

1 af 2 Omar el-Hussein på forskellige tidspunkter den 14. og 15. februar sidste år. (Privatfotos/overvågningsbilleder)
2 af 2 Omar el-Hussein boede på Nørrebro, og det var også her, han endte sine dage - skudt og dræbt af to betjente fra politiets aktionsstyrke, som spottede ham efter de to attentater mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere