Terrorsigtet nordmand skal gennemgå fuld mentalundersøgelse

En undersøgelse skal afklare, om norske Philip Manshaus kan stå til ansvar for sine formodede forbrydelser

Gisle Oddstad, VG
Gisle Oddstad, VG

Den terror- og drabssigtede nordmand Philip Manshaus skal gennemgå en fuld mentalundersøgelse.

Det oplyser hans forsvarsadvokat, Unni Fries, torsdag.

Hun tilføjer, at Manshaus vil lade sig undersøge i Ila-fængslet.

Manshaus har tidligere gennemgået en retspsykiatrisk undersøgelse.

Hovedårsagen til den fulde mentalundersøgelse er, at politiet vil afklare, om den 21-årige nordmand var tilregnelig, da han angiveligt dræbte sin 17-årige stedsøster og herefter angreb moskéen Al-Noor Islamic Centre.

Moskéen ligger i Bærum uden for den norske hovedstad, Oslo.

Ingen personer blev dræbt i angrebet mod moskéen 10. august.

Om aftenen samme dag blev Manshaus' 17-årige stedsøster fundet død.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere