Tesla-ejer i opråb: Kontakt politiet!

En mand ødelagde et sidespejl og efterlod adskillige ridser, da han i en voldsom brandert forsøgte at bryde ind i en Tesla

Se gerningsmandens mystiske opførsel her. Video: Newsflare

Et sikkerhedskamera på en Tesla Model X fangede øjeblikket, hvor en fuld mand forsøgte at bryde ind i bilen og ødelagde et sidespejl.

Nu forsøger ejeren at finde gerningsmand, der tydeligt kan ses på videoen.

Manden slår først til sidespejlet, hvorefter han begynder at rive det i stykker og ridser bilen i et halvhjertet forsøg på at bryde ind i den. Gerningsmanden ser på videoen ud til at være stærkt beruset.

Se mandens vanvittige opførsel i videoen over artiklen.

Videoen blev optaget 11. januar i en parkeringskælder i Long Beach, Californien.

Ejeren af bilen Stephen Richie har nu offentliggjort videoen på Twitter, hvor han skriver:

'Sentry Mode fangede en eller anden terrorisere min Model X. Hvis du er i Long Beach-området så vær sød at hjælpe med at identificere manden og kontakt Long Beach Politi'.

Det står endnu ikke klart, om gerningsmanden er fundet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere