Tesla-stifter vinder injuriesag

Det stod ellers til at blive dyrt for Elon Musk, at han kaldte britisk grottedykker for pædofil

Elon Musk har senere hen slettet det tweet, hvor han kalder dykkeren for 'pædo fyr'. Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Elon Musk har senere hen slettet det tweet, hvor han kalder dykkeren for 'pædo fyr'. Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix

Elon Musk, milliardær og stifter af bilmærket Tesla, vinder en injuriesag.

Det var ikke ærekrænkende, da han kaldte en dykker, der reddede tolv unge fodboldspillere og deres træner ud af en oversvømmet grotte i Thailand, for 'pædo fyr' på Twitter sidste år.

Sådan lyder afgørelsen ved distriktsdomstol i Los Angeles i USA fredag.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC.

Elon Musk forklarede tidligere i ugen i retten, at udtrykket 'pædo fyr' er almindeligt i Sydafrika, hvor han var vokset op.

Se også: Efter løgn: Forlanger 1,3 milliarder kroner fra Musk

Dykkeren, Vernon Unsworth, krævede 1,3 milliarder kroner fra Musk som erstatning efter det tweet, han sendte ud sidste år.

Unsworths advokat har kaldt Elon Musk for en gemen løgner og har bad juryen om at tildele den britiske dykker den svimlende store erstatning. Beløbet skulle være af den størrelse, så Musk netop kunne mærke, at det koster noget at gøre, som han har gjort, mente advokaten.

Mens dykkerne var i færd med at redde de 13 liv, kom Elon Musk på banen med en mini-ubåd, han mente, kunne redde dem. Det kaldte dykkeren Vernon Unsworth for et pr-stunt.

Den kritik gjorde åbenbart ondt på Tesla-stifteren, for i et tweet beskylde han britiske Vernon Unsworth for at være pædofil, og at det var 'mærkeligt', at han opholdt sig i Thailand.

Milliardæren hyrede senere en kriminel privatdetektiv, der i strid med sandheden forsynede Musk med oplysninger, som fik rigmanden til over for et medie at beskylde 64-årige Vernon Unsworth for at have 'voldtaget børn'.