Thai-kvinde blev anholdt lige midt i massagen

Hænderne var smurt ind i olie, og der var gang i massagen, da betjentene dukkede op og drog af med den 38-årige kvinde

Der lå en kunde på briksen, og en 38-årig thailandsk kvinde havde hænderne smurt ind i olie, da hun mandag blev anholdt i en massageklinik i Vejle.

Det skriver vafo.dk.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad var kvinden rejst ind i Danmark på et turistvisum, som ikke giver hende lov til at arbejde her i landet. Den 38-årige kvinde begyndte alligevel som thaimassør på en lokal klinik i oktober. Det blev opdaget,  og da betjentene forleden dukkede op for at anholde kvinden, lå kunden altså på briksen, og der var fuld gang i massagen.

Anklager Lone Petri oplyser til vafo.dk, at klinikken efter alt at dømme ikke bød på seksuelle ydelser.

- Kvinden har allerede vedtaget en bøde, men Udlændingestyrelsen har senere vurderet sagen og truffet en administrativ afgørelse om, at hun skulle udvises straks med indrejseforbud i to år, oplyser Lone Petri til vafo.dk

Kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag. Her godkendte dommeren, at kvinden skal være frihedsberøvet, indtil hun kan blive udvist af landet

Anklageren fortæller, at den klinik, som den thailandske kvinde arbejdede på, tilsyneladende ikke tilbød nogle former for seksuelle ydelser.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere