Ti saltspredere udbrændt

Overgang i en batterilader er sandsynligvis årsagen til, at der natten til lørdag opstod brand i en maskinhal.

En brand i en maskinhal i Viborg førte natten til lørdag til, at ti saltspredningstraktorer blev ødelagt.

Det skriver TV MidtVest på sin hjemmeside.

Politiet fik alarmen om branden i maskinhallen på Katmosevej klokken 04.52. Da brandvæsnet nåede frem var der allerede ild i alle ti traktorer.

Til TV MidtVest fortæller politiet, at brandvæsnet mistænker en overgang i en batterilader for at have startet branden i maskinhallen, der huser saltspredningstraktorer i mange størrelser.

Men selv om man skulle tro, at saltningen af vejene i Viborg nu er blevet sat ufrivilligt i bero, så forsikrer vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, at arbejdet med at sikre gode trafikforhold er godt i gang.

- Viborg Kommune er i fuld gang med at salte, så vi regner ikke med, at det får den helt store indflydelse på trafiksikkerheden, forklarer vagtchef Henrik Nielsen til TV MidtVest.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen