Tiden er ved at løbe ud i Madeleine McCann-eftersøgning

Politikere kaster ekstra penge efter eftersøgningen af Madeleine McCann, der har været forsvundet siden 2007

Kate og Gerry McCann, forældrene til Madeleine McCann, der som tre-årig forsvandt under en familieferie i Portugal, troede indtil for nylig, at efterforskningen i den mystiske forsvindings-sag ville blive lagt på hylden i denne uge.

Men nu står det klart, at den britiske indenrigsminister Theresa May har fundet 95.000 britiske pund – svarende til omkring 886.000 danske kroner – ekstra, så politiet kan fortsætte eftersøgningen af pigen, som i dag er 12 år gammel, hvis hun stadig er i live. Det bekræfter det britiske indenrigsministerium ifølge Metro:

’Efter en forespørgsel fra the Metropolitan Police Service er vi gået med til at lægge omkring 95.000 ekstra pund til Operation Grange (efterlysningens kodenavn, red.)’, siger en talsmand fra ministeriet.

Oprindeligt arbejdede i alt 30 politibetjente på Operation Grange, men siden sidste år har kun fire betjente været sat på sagen. Når politiet løber tør for penge, er de nødsaget til at skrinlægge eftersøgningen, som allerede har kostet godt 12 millioner pund – svarende til omtrent 111 millioner danske kroner.

I marts måned blev en kæmpe eftersøgning sat i gang i Paraguay, efter at en privatdetektiv hævdede at have set Madeleine McCann.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere