Tiden er ved at løbe ud: Vil stoppe Maddie-efterforskning

Britisk politi afblæser eftersøgningen af Madeleine McCann inden for få måneder med mindre, der dukker nye spor op, siger politichef

Madeleine McCann er næsten ni år efter sin forsvinden stadig sporløst forsvundet. (Foto: AP)
Madeleine McCann er næsten ni år efter sin forsvinden stadig sporløst forsvundet. (Foto: AP)

Mysteriet om Madeleine McCanns forsvinden har været uløst i snart ni år. Hun forsvandt fra en ferielejlighed i Portugal den 3. maj i 2007, og siden er alle spor endt blindt.

Både britisk og portugisisk politi har efterforsket sagen intenst, men i den senere tid er den dog blive kraftigt neddroslet.

I et interview med britisk radio har chefen for Scotland Yard, Bernard Hogan-Howe, slået endnu et søm i Maddie-kisten. Han fortæller, at man lige nu har to til tre mand på sagen, og når deres efterforskning er afsluttet inden for få måneder, vil man sætte efterforskningen i bero.

- Som det ser ud, vil denne undersøgelse være den sidste med mindre, der dukker nye spor op. Hvis der er nogle, der står frem med gode beviser, vil vi undersøge det, siger han til radiokanalen LBC Radio ifølge The Guardian

Til trods for, at poltiichefen forventer, at man afblæser efterforskningen, understreger han dog, at sagen er yderst tragisk, og man har gjort alt, hvad der har været muligt for at finde Maddie.

Se også: Scotland Yard: Madeleine McCann kan stadig findes i live

- Vi har brugt en masse efterforskningstid på denne forfærdelige sag. Det er et barn, der er forsvundet. Alle vil vide, om hun stadig er i live, og hvis ja, hvor hun er. Og hvis hun nu skulle være død, vil vi kunne give vished til hendes forældre, siger Bernard Hogan-Howe og fortsætter:

- Derfor har vi efterforsket sagen med vores portugisiske kolleger og flere andre lande. Der er spor i efterforskningen, vi skal have færdiggjort, og det forventer vi sker i en af de kommende måneder, siger han.

Selv om politiet flere gange har neddroslet efterforskningen har Madeleine McCanns forældre aldrig opgivet håbet om at se deres datter.

Se også: Tiden er ved at løbe ud i Madeleine McCann-eftersøgning

Artiklen fortsætter under billedet:

Kate og Gerry McCann har aldrig opgivet håbet om at få deres datter hjem. (Foto: AP)
Kate og Gerry McCann har aldrig opgivet håbet om at få deres datter hjem. (Foto: AP)

Så sent som i februar stod Maddies moder, Kate McCann, frem i flere britiske dagblade og fortalte, at hun aldrig har opgivet håbet.

- Praia da Luz (der hvor hun forsvandt, red) er der, hvor jeg føler mig tættest på hende. Det var der, hun var sidst, og jeg tror ikke, at hun er blevet taget en million kilometer væk, siger Kate McCann til blandt andet Daily Mail.

- Trangen til at lede efter Madeleine er ikke forsvundet på nogen måde. Du hører hele tiden om folk, der har været forsvundet i mange år, som bliver fundet. Der har været så mange sager som den her, sagde hun.

- Vi vil aldrig give op. Jeg vil have en afslutning og et svar. Lige meget, hvad det så bliver, sagde hun.

 Se også: Kate McCann: Maddie ER i live - og hun er stadig i Portugal

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere