Tidligere ansat i Skat bliver bag tremmer

Den tidligere ansatte i Skat er sigtet for at have hjulpet med at svindle for over 37 millioner kroner

Den formodede svindel er en del af den samlede svindel med udbytteskat på  12,3 millarder kroner. Foto: Philip Davali
Den formodede svindel er en del af den samlede svindel med udbytteskat på 12,3 millarder kroner. Foto: Philip Davali

Retten i Lyngby har netop besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af en tidligere ansat i Skat, der er sigtet for for at have deltaget i groft bedragri med udbetalinger af uberettiget udbytteskat for over 37 millioner kroner.

1,7 millioner er ligeledes indgået på hans private bankkonto i Nordea, mener anklagemyndigheden.

En udlandsdansker er ligeledes sigtet i sagen og har også fået forlænget varetægtsfængslingen.  Forlængelsen af varesigtsfængslingen er sket uden protester fra de sigtede.

Se også: Sigtet skattemedarbejder blev undersøgt internt  

Del af milliardsvindel
Ifølge SØIK har sagen en forbindelse til skandalen om svindel med udbytteskat for 12,3 mia. Kr.

Bedrageriet er i følge SØIK sket ved uberettiget at have tilbagesøgt indeholdte danske udbytteskatter på vegne af et udenlandsk selskab. Udbetalingerne er sket over 14 omgange i 2007.

- Indtil videre tyder det på, at denne sag er en udløber af den store udbyttesag, der handler om formodet svindel for op mod 12,3 milliarder. Efterforskningen i begge sager fortsætter med fuldt fokus, har statsadvokat Morten Niels Jakobsen tidligere udtalt i sagen.

Fakta om udbytte-skattesagen

  • SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, modtog i august 2015 en anmeldelse fra SKAT om formodet økonomisk kriminalitet i forbindelse med refusion af udbytteskat. SKAT vurderede ved anmeldelsen, at der var tale om et beløb på omkring 6,2 milliarder kr., men at beløbet kunne være endnu større. I efteråret 2015 afdækkede SKAT, at der formentlig var tale om svindel for over 9 mia. kr. og ved en efterfølgende tillægsanmeldelse i august 2016 er det samlede anmeldte beløb steget til mindst 12,3 mia. kr.
  • Det er foreløbigt lykkedes den såkaldte Sporingsgruppe i SØIK at få beslaglagt i alt ca. 2,5 mia. kr. på udenlandske bankkonti mv. i sagen.
  • Efterforskningen pågår fortsat og er inde i en særdeles kompliceret fase, hvor en række efterforskningsspor fortsat er åbne i både Danmark og udlandet og bl.a. omfatter komplicerede selskabskonstruktioner. SØIK samarbejder i den forbindelse tæt med myndigheder i en række andre lande.

Hvad er udbytteskat
Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, indeholdes der dansk udbytteskat på 27 procent. Udenlandske aktionærer fra EU eller aktionærer, der er omfattet af visse dobbeltbeskatningsaftaler, kan søge SKAT om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.

Et netværk af selskaber i udlandet har tilsyneladende søgt om at få udbytteskat udbetalt på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation. Svindelen er opgjort til at have kostet SKAT 12,7 milliarder kroner. Den hovedmistænkte i sagen Sanjay Shah befinder sig lige nu i Dubai.

Kilde: Anklagemyndigheden og Skat

 

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen