Tidligere drabsefterforsker om ubådsmysteriet: - Liget er den vigtigste brik

Tidligere drabsefterforsker Kurt Kragh tror, at Peter Madsen har dumpet liget af den unge journalist et sted i havet

Det har endelig været muligt for kriminalteknikere at komme ind i den ubåd, der ifølge politiets opfattelse blev sænket af opfinderen Peter Madsen, muligvis for at dække over et muligt drab på den forsvundne 30-årige svenske journalist, Kim Wall.

Teknikerne fandt intet lig i ubåden - og tilbage står altså fortsat mysteriet om, hvor liget eller den forsvundne journalist er.

112 - 12. aug. 2017 - kl. 16:51 Peter Madsen varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab

Peter Madsen blev lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i 24 dage indtil 5. september for uagtsomt manddrab, men er altså fortsat sigtet for drab.

Peter Madsen nægter sig skyldig i anklagen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Raket-Madsen er blevet varetægtsfængslet indtil 5. september for uagtsomt manddrab. Foto: Kenneth Meyer
Raket-Madsen er blevet varetægtsfængslet indtil 5. september for uagtsomt manddrab. Foto: Kenneth Meyer

Tidligere kriminalkommissær i Rigspolitiets rejsehold Kurt Kragh mener, at liget lige nu er den vigtigste brik i opklaringen af den mystiske drabssag, fordi et lig normalt er udgangspunktet for enhver drabssag.

- Liget er det vigtigste for at kunne fastlægge, hvordan hun er blevet dræbt, og hvad der er dødsårsagen, siger den erfarne drabsefterforsker til Ekstra Bladet.

Den forsvundne journalist Kim Wall. Foto: Tom Wall Krimi Familien: Giv os sandheden

Han kalder det en stor udfordring i efterforskningen, når liget fortsat er væk.

- Det er kun i helt særlige tilfælde, at man igangsætter en drabsefterforskning uden et lig, som i det her tilfælde, og det sker kun, hvis man har nogle pålidelige informationer at gå ud fra, forklarer han.

Men chancerne for at finde liget af den unge, svenske journalist er ikke store, hvis det altså viser sig, at hun er blevet dræbt.

- Hvis ikke man er i stand til ved hjælp af ubådens tekniske systemer at finde ud af, hvilken rute og positioner den har været på, og Peter Madsen ikke hjælper med brugbare informationer, så bliver det meget svært at finde liget, siger Kurt Kragh og fortsætter.

- Man kan også frygte, at han har slettet de data, der kan være logget, og som eventuelt ville kunne bruges mod ham. Måske er det allerede sket i forbindelse med sænkningen af u-båden og det saltvand der er trængt ind i teknikken.

Se også: Ubåd hævet: Nu skal politiet lede efter drabsspor

Når politiet har sigtet Peter Madsen for drab på den svenske journalist, og man ikke har fundet liget, så formoder Kurt Kragh, at liget kan være dumpet i Øresund eller Køge bugt, hvis altså at kvinden er død.

Peter Madsen er uskyldig til det modsatte er bevist og det er nu op til politiet af finde de spor, der retfærdiggør sigtelsen. Politiet sigtede ham for drab, men dommeren valgte at varetægtsfængsle opfinderen på mistanke om uagtsomt manddrab, der en mildere sigtelse. Han nægter sig skyldig i både manddrab og uagtsomt manddrab.

- Han har jo haft hele natten til at sejle rundt alle mulige steder i Øresund, og man kan altså komme langt med sådan en båd i løbet af natten. Så hun kan ligge mange steder - indenfor mange sømils omkreds, siger den tidligere drabsefterforsker.

Artiklen fortsætter under billedet..

Den 30-årige svenske journalist var angiveligt på en reportagetur, for at skrive om den unikke selvbygget ubåd. Foto: Tom Wall
Den 30-årige svenske journalist var angiveligt på en reportagetur, for at skrive om den unikke selvbygget ubåd. Foto: Tom Wall
 

Andre informationer
Sigtelsen af den 47-årige opfinder er noget diffus. Han blev sigtet for 'på et ukendt måde og på et ukendt sted at have dræbt Kim Wall'.

Den tidligere drabsefterforsker er derfor sikker på, at efterforskerne på sagen har nogle gode informationer, der peger på, at Peter Madsen står bag den svenske journalists forsvinding.

- Når politiet har valgt at anholde Peter Madsen, må man gå ud fra, at det er den kommunikation, der har været mellem den forsvundne kvinde og kæresten torsdag aften, der har rettet mistanken mod ham. Også de teledata, som man har fået fra teleselskabet omkring tidspunkter for kommunikationen, og mastepositioner, har kunnet fortælle noget om hvor og hvornår hun sidst har været i live. 

Kriminalteknikere arbejder lige nu på at sikre DNA-spor og andre spor, der vil gøre det muligt for politiet at rekonstruere, hvad der er sket i ubåden.

Det kan være der i ubåden er tegn på, at der er foregået en form for voldshandling eller måske en seksuel handling.

112 - 13. aug. 2017 - kl. 12:11 Politiet: - Det var som om, det var en bevidst handling, der fik ubåden til at synke

Seksuelt motiv
Det er meget atypisk, at der i en drabssag med en 30-årige kvinde ikke bliver meldt mere ud fra politiets side. Hvis det er Peter Madsen der står bag den unge journalists forsvinden, så har Kurt Kragh en teori om, at der formentligt er tale om et seksuelt motiv på grund af de lukkede døre under grundlovsforhøret, som var begrundet med 'krænkende informationer'.

- Der er formentlig sket et eller andet af seksuel karakter. Hvad der er sket, er ikke til at vide. Det har i hvert fald sandsynligvis ført til, at hun er blevet dræbt, siger han.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen