Tidligere medlem af LA Ungdom dømt for voldtægt

Han har fået en betinget dom på syv måneders fængsel

Retten i Odense har onsdag idømt et tidligere medlem af Liberal Alliances Ungdom syv måneders ubetinget fængsel for voldtægt af et yngre partimedlem.

Det skriver DR.

Manden skal desuden betale 20.000 kroner i erstatning til offeret.

Den dømte, der er en 24-årig mand, har anket dommen.

Tidligere på året berettede en række anonyme kvinder fra Liberal Alliances Ungdom om krænkelser og overgreb i ungdomspartiet.

Det var i den forbindelse, at anklagen om voldtægt kom frem.

Flere sager førte til politianmeldelser. 

Ifølge Retten i Odense udnyttede den nu dømte 24-årige mand, at offeret var i en tilstand, så hun ikke kunne modsætte sig samleje.

På vej ud fra toilettet sagde manden - ifølge vidner - 'jeg har en god advokat', hvilket ifølge den juridiske dommer var med til at få ham dømt, skriver DR.

Anklager Martin von Bülow, der har ført sagen for anklagemyndigheden, fortæller til Ritzau, at han er tilfreds med udfaldet.

- Det er en gammel sag, og i 2015, hvor voldtægten blev begået, var normalstraffen for den type forbrydelser otte måneders fængsel.

- Retten har valgt, at han skulle have en måneds rabat, fordi sagen er over fire måneder gammel, og det, synes jeg, er fornuftigt, siger han.

Den juridiske dommer og de to domsmænd var ifølge DR ikke enige om afgørelsen af sagen.

Den juridiske dommer mente, at manden skulle frikendes med den begrundelse, at de nødvendige beviser ikke var lagt frem.

De to lægdommere vurderede til gengæld, at manden skulle kendes skyldig.

Ekstra Bladet har tidligere dækket sagen. Læs mere herunder.

Se også: LAU-ledelse har kendt anklager om krænkelser i otte måneder

Se også: Overgrebsmistænkte i LA Ungdom er uønskede i moderparti

Foto: Anthon unger Politik - 23. feb. 2019 - kl. 14:55 Efter chok-afsløring: Formand i ungdomsparti vraget

Se også: Politiet efterforsker seksuelle overgreb i LA Ungdom

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere