Tidligere topbokser om skuddræbt: Nick valgte sine egne veje

Tidligere professionel bokser kendte dræbt 29-årig fra tidligere, hvor han trænede ham i kendt bokseklub

Den dræbte bliver kørt væk (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen, eller kender du den dræbte, så kontakt os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Søndag formiddag - kort før klokken ni - blev 29-årige Nick Jørgensen opsøgt i sit hjem i landsbyen Mullerup, der ligger udenfor Kalundborg.

Her trængte tre maskerede ind i huset, hvor de adskilte den 29-årige fra hans kæreste. Øjeblikket efter blev Nick Jørgensen likvideret med skud. Efterfølgende stak de tre gerningsmænd af igen.

Tirsdag har politiet fortsat intet nyt at melde ud i forbindelse med sagen, oplyser Kim Løvkvist, efterforskningsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Den dræbte fjernes søndag eftermiddag efter, at der var ligsyn på stedet. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 9. jul. 2018 - kl. 13:49 Politi på jagt efter drabsmænd: Fortæl os om rygter

Trænede ham som ung
I forbindelse med drabet har Ekstra Bladet været i kontakt med den tidligere topbokser og nu boksetræner, Mark Hulstrøm, der kendte den dræbte.

Han fortæller, hvordan den den dræbte i bund og grund var en flink fyr.

Hulstrøm kender den nu dræbte fra miljøet omkring Korsør Bokseklub. Her har Hulstrøm haft sin gang i rigtigt mange år. Først som bokser og siden som træner.

- Jeg trænede ham, dengang han var 17-18 år gammel.

Mark Hulstrøm havde trænet den nu afdøde mand. Arkivfoto: Per Rasmussen
Mark Hulstrøm havde trænet den nu afdøde mand. Arkivfoto: Per Rasmussen
 

Sprang fra før kamp
Han var talentfuld, husker Mark Hulstrøm.

- Men han sprang fra kort før sin første kamp, tilføjer han.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 8. jul. 2018 - kl. 13:15 29-årig dræbt med skud

Derefter valgte Nick at gå andre veje, som Mark Hulstrøm beskriver det.

Siden så Hulstrøm ved sjældne lejligheder Nick Jørgensen i Korsør.

- Det var, når jeg tilfældigt rendte på ham i byen.

Enkelte andre gange kom ham i bokseklubben til sociale arrangementer.

- Sidst var tidligere i år til en polterabend, husker Mark Hulstrøm.

Han kender ikke til baggrunden for drabet eller hvem, der kan stå bag.

Mangler stadig vidner
Politiet har tidligere meldt ud, at de gerne hører fra vidner eller andre, der måtte have hørt til sagen.

I den forbindelse har politiet også meldt ud, at gerningsmændene efter drabet flygtede i retning mod Gørlev i en mindre grå bil.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere