Tillidsmand sigtet efter togulykken på Storebæltsbroen

En tidligere ansat ved DB Cargo er nu blevet sigtet af politiet, bekræfter mandens advokat

Forstå problematikken med DB Cargos vogne her.

Fyns Politi har sigtet en tidligere tillidsmand for de ansatte ved DB Cargos terminal i HøjeTaastrup.

Det sker, fordi han angiveligt har forsøgt at skjule beviser i sagen om den togulykke, som kostede otte mennesker livet på Storebæltsbroen 2. januar i år.

Det skriver Berlingske.

Togulykken kostede otte mennesker livet og kvæstede yderligere 16 personer. Foto: Anthon Unger
Togulykken kostede otte mennesker livet og kvæstede yderligere 16 personer. Foto: Anthon Unger
 

Manden blev allerede fyret fra sin stilling hos det tyske togselskab tilbage i maj. Nu er han så sigtet af politiet, oplyser mandens advokat.

- Jeg kan bekræfte, at den pågældende er sigtet efter den sjældent anvendte paragraf 125 i straffeloven, der handler om bevisforvanskning, siger han til Berlingske.

- Vi mener, at sigtelsen er uacceptabel og urimelig, simpelthen, uddyber advokaten.

Skjulte kollegas navn
Tillidsmanden fra Dansk Jernbaneforbund blev allerede fyret fra sit job i DB Cargo 22. maj i kølvandet på togulykken på Storebælt i januar.

Fyringen kom, fordi han skulle have skjult oplysninger om, hvilken medarbejder i firmaet der havde ansvar for at læsse og kontrollere det godstog fra det tyske selskab DB Cargo, som 2. januar var involveret i dødsulykken.

Det skrev Berlingske i maj.

Tillidsmanden tjekkede en vognliste, hvor det fremgik, hvem der havde ansvaret for læsning og kontrol, og så overstregede han navnet på kollegaen.

I ulykken ramte en løs godsvogn ind i et lyntog med 131 passagerer og tre DSB-ansatte om bord.

Otte personer blev dræbt, og fire blev alvorligt kvæstet. 12 passagerer fik lettere skader i sammenstødet.

På grund af antal dræbte og tilskadekomne er det den værste togulykke i Danmark i 30 år.

Allerede 11. januar blev tillidsmanden suspenderet. Det er lidt over fire måneder senere mundet ud i en fyring.

Ulykken på Storebælt kostede otte personer livet. Foto: Anthon Unger Samfund - 22. maj. 2019 - kl. 08:25 Skjulte oplysninger: Fyret efter togulykken på Storebælt

Otte blev dræbt ved togulykken. En 20-årig tog billeder inde i toget af flere lemlæstede lig. Foto: Anthon Unger 112 - 16. maj. 2019 - kl. 13:28 20-årig delte billeder af dræbte i togulykke: Nu er han dømt

Se også: 20-årig tog billeder af døde togpassagerer: - Tænkte ikke over konsekvenserne

112 - 14. mar. 2019 - kl. 17:15 DB Cargo: Vi frifinder ikke os selv

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere