Tilstår overfald på journalist: Jeg slog hende ikke ihjel

21-årig mand siger, at han var fuld og skæv, da han kom i skænderi med kvinde i park

I byen Ruse sørger man over det meningsløse tab. (Video: AP)

Mens hundreder af slægtninge, venner og kolleger i går tog en bevæget afsked med en myrdet journalist i Bulgarien, benægter en fængslet mand i Tyskland, at han slog den 30-årige kvinde ihjel.

Viktoria Marinova blev fundet dræbt og voldtaget sidste lørdag i en park ved Donau-floden i den bulgarske by Ruse.

Se også: Kvindelig tv-vært fundet voldtaget og dræbt

Sagen vakte straks opsigt, fordi det er tredje gang indenfor et år, at der meldes om drab på en journalist i Europa. Tidligere har undersøgende reportere mistet livet efter attentater på Malta og i Slovakiet.

Viktoria Marinovas mor bryder ud i gråd, mens andre deltagere i begravelsen knuger hinanden i sorg. Foto: Vadim Ghirda/AP
Viktoria Marinovas mor bryder ud i gråd, mens andre deltagere i begravelsen knuger hinanden i sorg. Foto: Vadim Ghirda/AP

Korruption ude af kontrol
I Bulgarien er korruption og magtmisbrug ude af kontrol, men myndighederne nægtede fra starten, at Marinovas død har forbindelse til hendes arbejde.

For nylig havde hun imidlertid to andre journalister med i sit radioprogram. Begge har siddet fængslet, fordi de dækkede muligt lokalt snyd med EU-midler. Det skabte udbredte spekulationer om, at hun selv kan været blevet et mål, skriver AP.

De bulgarske efterforskere udpegede hurtigt den 21-årige Severin Krassimirov som mistænkt for mordet. Han blev tidligere på ugen anholdt i Tyskland på en international arrestordre.

Se også: Journalist voldtaget og dræbt: Nu er en ny anholdt

Fremmødet var stort i Den hellige Treenigheds-katedral i Ruse, hvor Viktora Marinovas kiste stod dækket med blomster. Foto: Vadim Ghirda/AP
Fremmødet var stort i Den hellige Treenigheds-katedral i Ruse, hvor Viktora Marinovas kiste stod dækket med blomster. Foto: Vadim Ghirda/AP

Slået i ansigtet
Overfor tysk politi indrømmer den anholdte, at han overfaldt Viktoria Marinova, men han nægter at have dræbt eller voldtaget hende.

Anklagemyndighedens kontor i byen Celle fortæller om fyrens forklaring, at han var både fuld og narkopåvirket, da han kom i skænderi med en ukendt kvinde i parken.

Han slog hende i ansigtet og smed hende ind i et buskads, men havde 'ikke til hensigt at dræbe', lyder forklaringen i Tyskland.

Indenfor de næste ti dage vil den fængslede mand blive udleveret til Bulgarien, oplyses det.

De sørgende defilerer forbi kisten med Viktoria Marinovas billede i den ortodokse bulgarske katedral. Foto: Vadim Ghirda/AP
De sørgende defilerer forbi kisten med Viktoria Marinovas billede i den ortodokse bulgarske katedral. Foto: Vadim Ghirda/AP

Trussel mod pressen
Ikke bare i Europa, men også i USA kræves drabet på journalisten undersøgt til bunds.

Det amerikanske udenrigsministerium sluttede sig i går til udtalelser fra europæiske ledere.

- Uden på forhånd at afgøre omstændighederne omkring hendes død bekræfter vi, at vold mod journalister overalt udgør en trussel mod den frie presse og menneskerettighederne, lyder det fra Washington.

Ved begravelsen i Ruse sagde den lokale borgmester, at 'det brutale drab kaster en skygge over en fredelig by'.

Den kvindelige journalist efterlader sig en datter på syv år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere