Tiltale: 'Drenge-Betina' blev dræbt med 29 knivstik

Statsadvokaten kræver 29-årig drabstiltalt idømt forvaring, fordi han er farlig

Den nu 29-årige, der her ses efter anholdelsen, stak, ifølge anklageskriftet, Betina Emilie Jensen 29 gange med kniven. Foto: Kenneth Meyer
Den nu 29-årige, der her ses efter anholdelsen, stak, ifølge anklageskriftet, Betina Emilie Jensen 29 gange med kniven. Foto: Kenneth Meyer

Mordet på den 39-årige tidligere danmarksmester i thai-boksning, Betina Emilie Jensen, var yderst brutalt. Hun blev dræbt med 29 knivstik over store dele af kroppen.

Det fremgår af anklageskriftet mod en 29-årig mand, som nu er blevet tiltalt for drabet, der skete i en lejlighed på Hjulmagerstien på Amager ved 03.30-tiden om morgenen den 26. november sidste år.

Han nægter sig skyldig, men hvis han bliver dømt, kræver anklagemyndigheden den 29-årige dømt til forvaring på ubestemt tid.

Retslægerådet anser ham for meget farlig, og der er høj risiko for, at han igen kan begå grov personfarlig kriminalitet, mener de sagkyndige.

I følge kilder er den mand, der først forsøgte at dræbe Betina, vred over, at hun vidnede mod ham og sagsøgte ham for en større sum penge (Privatfoto) Plus Dømt og drabssigtet afsonede sammen

I første halvdel af 2015 er der allerede faldet otte domme til forvaring, hvilket er rekord, og i endnu to sager, hvor der ikke er faldet dom, har anklagemyndigheden også forlangt forvaring.

Den ene sag er drabet på Betina Emilie Jensen, der blev kaldt 'Drenge-Betina' og også var kendt som Amagers kvindelige 'Van Damme', den anden er en sag i Københavns Byret om drabsforsøg og grov vold.

Dræbt efter hyggelig middag
Drabet på Betina Emilie Jensen skete efter en hyggelig og fugtig middag sammen med to af hendes veninder, der ud på natten inviterede endnu en veninde til sammenkomsten, som var kæreste med den formodede drabsmand.

Det kom tilsyneladende bag på alle, at veninden tog kæresten med. Han havde en konflikt med 'Drenge-Betina', og det gik op i en spids.

Præcist hvad der skete, bliver først klarlagt under retssagen, når vidnerne skal afhøres, men Ekstra Bladet har tidligere kortlagt, at Betina Emilie Jensen gik ud på lejlighedens badeværelse, hvor den 29-årige også kom ud.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der uvenskab mellem Betina Emilie Jensen og den drabssigtede 28-årige, før de røg i klammeri med hinanden på badeværelset. (Privatfoto) Krimi Betina lå i baghold på badeværelse

Der opstod tumult, og tilsyneladende stak den 29-årige Betina Emilie Jensen med en kniv, før hendes chokerede veninder fik lagt sig imellem.

Den 29-årige var angiveligt rasende over, at han var blevet 'lokket i baghold', og kort efter gik han tilbage til badeværelset og stak Betina Emilie Jensen igen og igen.

Ifølge anklageskriftet blev Betina Emilie Jensen ramt af 29 stik- og snit-læsioner fordelt på brystkassen, i ansigtet, i halsen, i skuldrene, i armhulen, i albuen, i lårene, i hånden og i underarmen.

Betina Emilie Jensen blev i 2008 dansk mester i thaiboksning. (Privatfoto) Krimi Barske Betinas brutale liv

Gerningsmanden flygtede fra lejligheden og flakkede lidt rundt i Urban-planen før han ringede på hos en tilfældig beboer, der sad og så fjernsyn. Selvom han var smurt ind i blod, blev han inviteret indenfor med forklaringen om, at han var væltet på sin cykel.

Politiet fik senere sporet den 29-årige til lejligheden, hvor han blev anholdt cirka seks timer efter drabet.

Drabet på Betina Emilie Jensen skete halvandet år efter, at hun den 16. april 2013 var blevet udsat for et drabsforsøg i en lejlighed på Østerbro. Hun blev stukket seks gange med en kniv, og gerningsmanden KA blev idømt seks års fængsel.

Mødte dømt i fængslet
Han hævdede under retssagen, at det var 'Drenge-Betina', der først overfaldt ham.

I fængslet mødte KA angiveligt den nu drabstiltalte 29-årige, der afsonede en dom på to år og fire måneders fængsel for blandt andet våbenbesiddelse, og kimen til konflikten mellem Betina Emile Jensen og den 29-årige blev muligvis lagt allerede dengang, fordi medfangen KA var sur over, at Betina Emilie Jensen havde vidnet imod ham.

Ifølge tidligere oplysninger til Ekstra Bladet skulle den 29-årige have beskyldt Betina Emilie Jensen, der også var venner med flere højtstående Bandidos-rockere, for at være 'stikker'.

Onsdag fik den 29-årige forlænget sin varetægtsfængsling i Københavns Byret. Det skete frivilligt, og han skal nu sidde i varetægt frem til nævningesagen starter den 14. september.

Alle retsmøder i sagen har hidtil været holdt for lukkede døre for at undgå at vidneforklaringer skal blive påvirket eller aftalt.

Dommen i sagen ventes den 6. oktober.

Den 28-årige, der er sigtet for drabet på Betina Emilie Jensen. (Privatfoto) Plus Anklaget for Betina-drabet: Har ADHD - dulmer med hash

1 af 4 Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der uvenskab mellem Betina Emilie Jensen og den drabstiltalte, før de røg i klammeri med hinanden på badeværelset. (Privatfoto)
2 af 4 Betina Emilie Jensen blev angiveligt beskyldt for at være 'stikker', fordi hun vidnede mod en mand, der stak hende seks gange med kniv. (Privatfoto)
3 af 4 39-årige Betina blev i 2008 dansk mester i thaiboksning. Hun var kendt som 'Drenge-Betina' og 'Van Damme'. (Privatfoto)
4 af 4 Den nu 29-årige, der her ses efter anholdelsen, stak, ifølge anklageskriftet, Betina Emilie Jensen 29 gange med kniven. Foto: Kenneth Meyer