Tiltale: Frikirke-præst tvang 16-årig til at drikke sin egen sæd

Anklageskrift: 30-årig ungdomspræst fra Silkeborg manipulerede unge trosfæller og tvang dem til at have sex med hinanden

Den nu 30-årige ungdomspræst CL var selv teenager, da han i følge anklageskriftet gennem fem år forgreb sig på mindst otte unge, som havde deres gang i hans menighed i Silkeborg. Efter flugten til Miami fortsatte CL sine forkyndelser, som i vidt omfang blev lagt på YouTube. (Foto: YouTube)
Den nu 30-årige ungdomspræst CL var selv teenager, da han i følge anklageskriftet gennem fem år forgreb sig på mindst otte unge, som havde deres gang i hans menighed i Silkeborg. Efter flugten til Miami fortsatte CL sine forkyndelser, som i vidt omfang blev lagt på YouTube. (Foto: YouTube)

Gennem en to år lang periode måtte en nu 26-årig mand lægge krop og kønsdele til en lang række grove seksuelle krænkelser fra en ungdomspræst i den tidligere Pinsekirke i Silkeborg.

Krænkelserne, der blandt omfatter et tilfælde, hvor den dengang 16-årige teenager blev tvunget til at onanere i en kop og derefter drikke sæden, indgår i et fem sider lang anklageskrift mod den nu 30-årige ungdompræst CL. Sagen kommer for retten i Viborg i næste uge.

Præsten har både dansk og amerikansk statsborgerskab. Han har ingen teologisk baggrund, men er selvlært forkynder i en privat sekt. Og nu er han tiltalt for usædvanligt grove sexkrænkelser af i alt otte unge medlemmer af menigheden.

Tre af de otte sexofre var under 15 år - en enkelt blot 13 år - da de i følge tiltalen blev udsat for psykisk manipulation og derefter forulempet på forskellig vis.

Drenge tvunget til analsex
En pige på 15 år fik stukket en børste op i skridtet, og to drenge på 14 og 15 år havde analt samleje og oralsex for øjnene af den tiltalte.

Overgrebene mod de otte unge, som er omfattet af anklageskriftet, stod på gennem fem år fra 2006 frem til 2011, men det lykkedes til det sidste at hemmeligholde uhyrlighederne.

Året efter svirrede vedholdende sex-rygter imidlertid om den lille Silkeborg-sekt, hvis kirkelige ståsted var Pinsekirken og med et præsteskab bestående af CL og hans far.

Den lokale menighed talte blandt andet også en række midtjyske erhvervsledere, men mange af dem og Pinsekirkens landsledelse valgte at kappe forbindelsen.

Stak af til USA
Kort efter begyndte nogle af de misbrugte unge at lække detaljer fra krænkelserne, men selv om Silkeborg kommune en overgang var inde over, skete der ingenting.

Først da den i dag 30-årige forkynder var flygtet til Miami i USA, fattede politiet interesse og fandt frem til unge fra hans menighed. Efter flere års efterforskning lykkedes det sidste år at få ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

På det tidspunkt verserede der i Miami en fortsat uafklaret sag mod CL om ulovligt spil.

Hvis han dømmes står han til fængsel, og samtidig kan han regne med et krav om udvisning til USA.

 

Se også: 29-årig frikirke-præst fængslet for seksuelt misbrug af unge