Tiltale: Holdt kvinde, børn og hunde fanget i 53 dage

En 34-årig mand skal i morgen for retten i Nykøbing Falster tiltalt for voldtægter og frihedsberøvelse

Sagen kører ved retten i Nykøbing Falster (Foto: Per Rasmussen)
Sagen kører ved retten i Nykøbing Falster (Foto: Per Rasmussen)

I 53 dage skulle en 34-årig mand sidste forår have holdt en kvinde, hendes to døtre og to hunde indespærret i en campingvogn. Det viser et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Manden har hidtil nægtet sig skyldig.

- Jeg ved endnu ikke, hvilken fængselsstraf jeg vil påstå, men jeg ved, at det i hvert fald bliver en længere en, siger anklageren i sagen, Jeanette Wincentz Andersen.

Vold foran børnene
Ifølge anklageren er det ikke alene frihedsberøvelsen, der kommer til at være tungen på vægtskålen, men også det, at kvinden påstår, at børnene har set, at den 34-årige mand har slået hende.

- Hun påstår, at hun har været frihedsberøvet i to måneder, men det er lige så alvorligt, at hun er blevet slået gentagende gange, mens børnene har set på. Det er en skærpende omstændighed, at børn ser sådan noget, siger anklageren.

Ifølge anklageskriftet skulle manden i perioden fra foråret 2013 helt frem til efteråret 2014 af flere omgange have taget halsgreb omkring kvinden, så hun ikke kunne få vejret. Derefter har han stukket genstande op i hendes skede for til sidst at gennemføre samleje mod hendes villje.

- Det er rigsadvokaten, der har bestemt, at hvis børn overværer vold mod en nærtstående, så skal vi anklagere nedlægge påstand om en skærpet straf, siger Jeanette Wincentz Andersen.

Ifølge anklageskriftet har volden mod kvinden - hvor hun blandt andet er blevet bidt og trukket hen over gulvet i håret - have foregået i samme tidsperiode, som voldtægterne.

Meld det og fortryd
Anklageren ved først i morgen, hvilken dom hun kommer til at påstå.

- Jeg ved det, når vi er færdige med bevisførelsen, siger Jeanette Wincentz Andersen.

Udover frihedsberøvelsen, voldtægterne og volden er manden i øvrigt tiltalt for at have sagt 'Hvis du melder det, kommer du til at fortryde det' og 'Du skal ikke sige noget til nogen, og du skal huske på, hvem jeg kender'.

Retssagen kører ikke for lukkede døre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere