Tiltale: Lyttede til prædikener under løbetur - og tilsluttede sig Islamisk Stat

Retssagen mod endnu en formodet Syrien-kriger startede i dag i Glostrup

Vedat Sariboga har tidligere undervist hos Islamisk Trossamfund. Privatfoto
Vedat Sariboga har tidligere undervist hos Islamisk Trossamfund. Privatfoto

’Alhamdulillah’ (Gud være lovet, red.)

Sådan skrev den terrortiltalte Vedat Sariboga på løbeapp’en Endomondo, efter han havde slået sin egen rekord og løbet tre kilometer på godt et kvarter.

Under den uskyldige opdatering står det registreret, at han på turen lyttede til ’Vejen til jihad' af terrorprædikanten Anwar al-Awlaki, der i 2011 blev dræbt i et amerikansk droneangreb.

Den i dag 27-årige københavner trådte kort efter løbeturen i prædikantens fodspor og drog i hellig krig for Islamisk Stat i Syrien.  

Det fremgår af det anklageskrift, som er lavet i forbindelse med, at den 27-årige 8. april 2016 blev varetægtsfængslet for at lade sig hverve som ’kæmper’ af Islamisk Stat i Syrien.

Fem af de syv danskere, der er dømt eller tiltalt for terror, efter de har været i Syrien. Krimi Terror-listerne fra Islamisk Stat: Her er de danske Syrien-krigere

Det skete ifølge anklagerne mod ham i to perioder fra den 11. november 2013 til 23. december 2013 og igen fra 20. april 2014 til 19. maj samme år. Her skal han have kæmpet, trænet til terror og fremmet Islamisk Stat.

Det står han i dag tiltalt for i retten i Glostrup, hvor han kom ind med hænderne fikseret til hofterne i en slags bælte, omgivet af en række kampklædte betjente med hjelme, maskinpistoler og skudsikre veste. 

Vedat Sariboga er korthåret og fremstod rolig på trods af, at tiltalen ifølge terrorparagraffen kan give ham en lang ubetinget fængselsstraf og udvisning med indrejseforbud for bestandigt.

Dansk-kurderen efterlod angiveligt en seddel til sin familie på køkkenbordet, hvor der stod, at han ville tage til Syrien og yde nødhjælp. Faderen tog kort efter ned til den syrisk-tyrkiske grænse for at hente sønnen hjem. Det skete to uger senere.

A.M. og E.B. var klassekammerater på Høje Gladsaxe Skole, inden de drog mod Syrien sammen. Krimi Danske skolekammerater fanget i kalifatets dødskamp

Den hjemvendte kurder sagde aldrig, at han havde kæmpet med Islamisk Stat. Tværtimod skulle han have taget afstand fra IS’ handlinger.

– Han sagde, at de ikke var muslimer dernede. De var ikke ordentlige mennesker, har familien sagt til Jyllands-Posten.

Vedat Sariboga er ifølge anklageskriftet også tiltalt for den 9. juli 2016 kort før klokken 00.33 at have sat ild til Kolding Arrest, så han 'udsatte andres liv for overhængende fare, idet han satte ild til et bord og et reolarrangement i sin celle, hvorved de øvrige indsatte i arresten blev udsat for overhængende fare', står der i anklageskriftet.

Den tiltalte nægter sig skyldig i terror og erkender kun det faktiske forløb omkring branden i arresten. Der har frem til i dag været navneforbud i sagen, men det er netop blevet ophævet. Ifølge senioranklager Natalja Fryd Lindberg forventes sagen at strække sig over 11 retsdage.

Tæt på Barsk fortælling: Sådan er livet som slave hos Islamisk Stat

Ifølge Ritzau er Vedat Sariboga tidligere underviser hos Det Islamiske Trossamfund i København. I forbindelse med fængslingen af den 27-årige erklærede Islamisk Trossamfund ellers, at man på ingen måde mente, at den tidligere underviser udgjorde en trussel eller på anden måde var farlig for det danske samfund.

Den unge har tidligere undervist 'unge brødre' i islam, men har ikke været aktiv siden 2012, lød det dog samtidig fra trossamfundet.

Ekstra Bladet er gennem de seneste år løbende gået tæt på Islamisk Stat og danskerne, der har kæmpet for terrororganisationen. Læs nogle af artiklerne her:

Osman Sesay (i midten) ses her som kokke-elev. Siden valgte han vejen som islamistisk galning og fik martyrdøden, som mange af hans medkæmpere ønsker. Foto: Hotel - og restaurantsskolen Krimi Fra Snapstinget til martyrdøden i Syrien: Sådan var dansk koks hemmelige liv

30-årige Ghaliya, der er hovedperson i Deniz Serincis bog 'Slave i Islamisk Stat'. Verden IS-sexslavers rystende beretning: Voldtaget flere hundrede gange

Verden Dansk Syrien-kriger i Raqqa: Voldtægt af vantro er ok

Her har Islamisk Stat sprængt Triumfbuen i oldtidsbyen Palmyra. Foto: Ritzau/Itar-Tass Verden Sådan scorer Islamisk Stat kassen på fed fidus