Tiltalt betjent: Han ville køre mig ned

Den 32-årige politibetjent, som skød mand i benet, frygtede, at han ville blive påkørt

Det var denne tuk-tuk, som Rene Ekkelund Jørgensen kørte, da han blev skudt af politibetjenten. (Privatfoto)
Det var denne tuk-tuk, som Rene Ekkelund Jørgensen kørte, da han blev skudt af politibetjenten. (Privatfoto)

- Jeg vidste ikke, at hans hensigt var at slippe væk. Jeg troede, han ville køre mig ned, han kørte direkte mod mig, og derfor skød jeg.

Nerverne sad uden på politiuniformen, da den tiltalte betjent fra Østjyllands Politi 1. november 2013 trak sin pistol og affyrede tre skud mod Rene Ekkelund Jørgensen, der kom kørende i sin tuk-tuk foran politigården i Aarhus. Rene Ekkelund Jørgensen blev ramt i venstre underben, mens de to andre skud ramte tuk-tuk'ens front.

René Ekkelund Jørgensen foran sin tuk-tuk, som stadig er beslaglagt af politiet knap halvandet år efter skudepisoden. Den 32-årige aarhusianer blev skudt i benet af en betjent foran politigården i Aarhus 1. november 2013. Nu tiltales betjenten for grov vold i Retten i Aarhus. 112 - 18. mar. 2015 - kl. 05:46 Skudt af betjent i sin tuk-tuk

René Ekkelund Jørgensen var også i Ekstra Bladet i sidste uge, da vi tog på jobjagt i Aarhus med ham og hans mange ansigtstatoveringer. Sidstnævnte gjorde, at alle døre var lukkede, hvor vi kom. I dag er den 32-årige aarhusianer igen i vælten, når en jævnaldrende betjent fra Østjyllands Politi i byretten tiltales for at have skudt René i benet 1. november 2013, mens den tatoverede far til tre døtre kørte i sin tuk-tuk. (Foto: Claus Bonnerup) 112 - 18. mar. 2015 - kl. 05:43 TV: René i vælten igen

J-dag
Det var 'J-dag' og dermed ekstra travlt, fordi mange berusede aarhusianere bød årets Tuborg julebryg velkommen. Rene Ekkelund Jørgensen havde sammen med sin onkel og bror bl.a. været på Casino Bar i Skolegade, da det 32-årige skudoffer ville hjem.

En civil fodpatrulje meddelte 'halvt panikagtigt', som den tiltalte betjent formulerer det i byretten i Aarhus, at 'en trehjulet scooter skal standses'!

- Jeg troede først ikke, det ville involvere mig, men da jeg hørte på politiradioen, at ingen af mine kolleger havde standset ham, og at han kørte mod det sted, jeg stod, måtte jeg reagere, forklarer den 32-årige betjent, som risikerer at miste sit job og en fængselsstraf, hvis han kendes skyldig i tiltalen for grov vold. Han nægter sig skyldig og forklarer, at han handlede i nødværge, da han åbnede ild mod René Ekkelund Jørgensen.

Har trukket pistol før
Mens betjenten stod på vejen foran politigården og hørte situationen udvikle sig på politiradioen, så han to patruljebiler køre imod tuk-tuk'en med udrykning.

- Jeg blev sikker på, at det var tuk-tuk'en, da mine kolleger foretog en hård opbremsning og en u-vending, idet de havde passéret den. Herefter fortsatte tuk-tuk'en direkte mod mig, selv om jeg gjorde tegn til, at den skulle standse, fortæller betjenten, der blev færdiguddannet i beredskabsafdelingen i København i 2011.

Betjenten har en gang før trukket sin pistol i arbejdstiden uden dog at skyde. Det skete, da han sammen med en kollega skulle pacificere en psykisk syg mand bevæbnet med to knive.

- Jeg gjorde tegn til, at han skulle stoppe, da han var cirka 25 meter fra mig. Nu må han da stoppe, tænkte jeg. Nej, han kører mig kraftedeme ned.

Første gang i fem år

Betjenten trak herefter pistolen og affyrede skuddene inden for først otte-ni meters afstand og til sidst tre-fire meter fra Rene Ekkelund Jørgensen. Betjenten nåede herefter at træde til siden, inden tuk-tuk'en fortsatte og siden blev stoppet og anholdt cirka 150 meter senere af to patruljevogne.

- Jeg skød efter noget mekanisk på fronten af tuk-tuk'en, som jeg har lært det under uddannelsen. Det gav ingen mening at skyde efter føreren, for så ville jeg jo blive kørt ned, siger betjenten, der ikke vidste, hvem der sad i det sjældne, røde køretøj.

Ifølge politibetjenten kørte Rene Ekkelund Jørgensen 45 km/t. Rene Ekkelund Jørgensen siger selv, at han kørte 20 km/t.

Det er første gang i fem år, at en politibetjent tiltales for at have skudt mod en borger.

Ekstra Bladet mødte i sidste uge René Ekkelund Jørgensen, der er så stolt af sine ansigtstatoveringer, at han ikke vil benytte sig af Aarhus Kommunes tilbud om at få økonomisk støtte til at få fjernet tatoveringerne. Kommunens tilbud skal gøre det nemmere for arbejdsløse med ansigtstatoveringer at få et job. Vi tog med René på 'jobjagt' i det centrale Aarhus, hvor alle døre dog var lukkede pga ansigtstatoveringerne. (Foto: Claus Bonnerup)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere