Tiltalt for at ville voldtage og dræbe 17 personer: 22-årig lå inde med parteringsredskaber

Afsløret under ransagning: 22-årig mand fra Aalborg lå inde med redskaber til partering af lig

Har en voldsom sex-krænkelse af en ung Aalborg-kvinde ført til anholdelse af en brutal og forskruet sexgalning - og mulig seriemorder?

Meget tyder på det, efter at politiet sent om aftenen 2. januar angiveligt forpurrede en 22-årig mands makabre planer om at sex-mishandle 17 navngivne nordjyske kvinder for derefter at slå dem ihjel.

En af kvinderne på listen er politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger lå manden inde med remedier, som kunne tyde på, at han også ville partere sine ofre efter at have slået dem ihjel. Det drejer sig eksempelvis om en sav og en parteringskniv, som sammen med en økse, nogle lednings-strips og en maske blev fundet under ransagning af hans hjem natten til 3. januar.

Få timer forinden havde den 22-årige mand ifølge anklageskriftet forsøgt en brutal voldtægt af en 24-årig nabo, samtidig med at han råbte, at han ville slå hende ihjel.

Den 24-årige kvindes navn stod også på dødslisten, og at dømme efter de oplysninger, som politiet i dag frigav efter otte måneders efterforskning, skulle den unge kvinde have været hans første offer.

Det lykkedes imidlertid den 24-årige kvinde at skrige og vriste sig løs, så der blev slået alarm, og kort efter blev den 22-årige mand anholdt.

Se også: Politichef på liste over mulige sexofre

Politi fandt beviser hos tiltalte
Under ransagning af hans lejlighed de følgende timer fandt politiet en seddel, hvor han havde skrevet navne på i alt 17 kvinder, som han enten planlagde at voldtage eller dræbe - eller begge dele.

Foruden kvindernes navne omfattede listen en lang række personlige oplysninger, som den 22-årige har fundet på internettet.

Kun nordjyske kvinder
På listen stod både den kvinde, der skulle blive hans første offer - den 24-årige kvinde. Og til de nordjyske politifolks forbløffelse også navnet på deres øverste chef, politidirektør Anne Mette Roum Svendsen. Den nu 50-årige jurist tiltrådte topjobbet i 2016 efter at have været ledende anklager.

Det grove sex-overfald, der afslørede en potentiel serie-voldtægtsmand eller måske serie-morder, fandt sted i denne ejendom i Aalborg. (Foto: René Schütze)
Det grove sex-overfald, der afslørede en potentiel serie-voldtægtsmand eller måske serie-morder, fandt sted i denne ejendom i Aalborg. (Foto: René Schütze)
 

Da det lokale politi dermed ikke kunne være neutral eller objektiv i sagen, er efterforskningen i stedet foregået hos Østjyllands politi.

Her siger anklager Dorthe Lysgaard, at de navngivne kvinder alle har bopæl i det nordjyske.

- Den 22-årige er dels tiltalt for det konkrete overfald på naboen og dels for forsøg på voldtægt og drab på de øvrige 16 kvinder, i og med at han har nedskrevet deres navne og yderligere persondata, siger Dorthe Lysgaard.

Hun tilføjer, at sagen kommer til at foregå som et nævningeting.

Anklageren ønsker ikke at oplyse, om den 22-årige er tidligere straffet. Såfremt han kendes skyldig, vil anklageren kræve ham idømt forvaring.

Ekstra Bladet har i formiddag forsøgt at få en kommentar hos politidirektør Anne Marie Roum Svendsen. Hun er ikke på kontoret i dag, men har bedt sin sekretær meddele, at hun ikke ønsker at udtale sig.

Det grove sex-overfald, der afslørede en potentiel serie-voldtægtsmand eller måske serie-morder, fandt sted i denne ejendom i Aalborg. (Foto: René Schütze) 112 - 24. aug. 2018 - kl. 17:19 Tiltalt for at ville voldtage og dræbe 17 personer: Her er hans forklaring

Nægter sig skyldig
Ifølge den tiltalte var det ikke en liste med folk, der skulle voldtages og slås ihjel, som politiet ellers påstår. Derfor nægter han sig skyldig, forklarer hans forsvarer, Charlotte Møller Larsen.

- Det er korrekt, at der er en liste, og min klient har også en forklaring på denne her liste. Vi er bestemt ikke enige i, at det er det, som anklagemyndigheden har skitseret.

- Den liste kunne have et andet formål – for eksempel en indbrudsliste, hvis man ville begå tyveri. En liste kan dække over mange andre ting, end det politiet har angivet, siger advokaten til Ritzau.

Adspurgt om den 22-årige så mener, at der var tale om en "indbrudsliste" vil hun dog ikke kommentere på nuværende tidspunkt. Først ved retssagen vil det være muligt at høre den tiltaltes fulde forklaring.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere