Tiltalt for dødskørsel: -Bilen var mast til halv størrelse

En 24-årig mand er tiltalt for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab på et ældre ægtepar sidste år

Ægteparret blev dræbt på stedet, da de svingede til venstre. Ifølge tiltalen kørte en vanvidsbilist over for rødt i krydset i høj fart. (Foto: Morten Sundgaard fra Skadestedsfotograf.dk)
Ægteparret blev dræbt på stedet, da de svingede til venstre. Ifølge tiltalen kørte en vanvidsbilist over for rødt i krydset i høj fart. (Foto: Morten Sundgaard fra Skadestedsfotograf.dk)

Retten i Holbæk (Ekstra Bladet): Det var et yderst voldsomt syn, der 20. oktober sidste år mødte en politibetjent og hans makker ved krydset mellem Skovvejen og Amtsvejen ved Jyderup på Vestsjælland.

Ægteparret blev dræbt på stedet, da de svingede til venstre. Ifølge tiltalen kørte en vanvidsbilist over for rødt i krydset i høj fart. (Foto: Morten Sundgaard fra Skadestedsfotograf.dk) 112 - 7. feb. 2016 - kl. 22:24 Tiltale: Vanvidsbilist dræbte ægtepar

Få minutter før betjentens ankomst havde en hvid varevogn med stor hastighed braget ind i siden på en mørkeblå Saab. Ulykken havde forvandlet krydset til kaos, og området var ifølge betjenten omgivet af en stor mørk røgsky.

- Vi kunne se røgskyen 500 meter før krydset, fortalte betjenten i dag til Retten i Holbæk, hvor en 24-årig mand sidder tiltalt for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab på et ældre ægtepar, som førte den mørkeblå Saab.

- Det var tydeligt, at der var sket noget meget voldsomt. Den mørkeblå bils højre side var slået meget langt ind. Faktisk var den mast til halv størrelse, forklarede betjenten, som ved et tilfælde ankom til krydset kort efter ulykken, og dermed blev den første patrulje på stedet.

Kastet ud af forruden
Ifølge betjentens forklaring blev den 85-årige kvinde fastklemt i den mørkeblå Saab.

- Hun sad i den side, som var blevet ramt. Jeg kunne ret hurtigt konstatere, at hun ikke var ved bevidsthed, og at hun havde svære skader på den nederste del af kroppen, lød betjentens forklaring til retten.

Se også: 24-årig skjulte sig for politiet efter dobbelt trafikdrab

- Bilens fører var blevet kastet ud af forruden. Han havde voldsomme hovedskader og var helt tydeligt død, forklarede betjenten om kvindens 89-årige ægtemand.

Den voldsomme ulykke skete, da det ældre ægtepar ville svinge til venstre, mens den modkørende, hvide varevogn fortsatte over krydset.

Ægteparret var dræbt på stedet, men den 24-årige mand i den varevognen slap med livet i behold.

De to ældre mennesker i personbilen blev dræbt i ulykken. Føreren i varevognen blev selv kørt til observation på sygehuset, men slap med mindre skader (Foto: Morten Sundgaard fra Skadestedsfotograf.dk) 112 - 21. okt. 2015 - kl. 18:09 Dommer løslader 24-årig efter dobbelt trafikdrab

I dag sidder han tiltalt for uagtsomt manddrab ved Retten i Holbæk, hvor han udover den fatale kollision også er tiltalt for en lang række overtrædelser af færdselsloven samt besiddelse af 2,5 gram amfetamin.

Forinden den fatale kollision havde den 24-årige ifølge tiltalen foretaget fire hasarderede overhalinger, fortsat over for rødt lys og kørt med en hastighed på mellem 105 og 125 km/t i timen på en strækning, hvor man måtte køre 70 km/t. 

Troede en bil eksplodere
Anklagemyndigheden har indkaldt en række vidner, som skal bestyrke sagen imod den 24-årige. Herunder en række bilister, som oplevede den 24-åriges vanvidskørsel, der af politiet er betegnet som særligt hensynsløs.

Et kvindeligt vidne, som oplevede den voldsomme kollision fortalte til retten, hvordan den hvide varevogn nærmest kom 'dumpende fra månen'.

- Den kørte så stærk, at jeg faktisk ikke nåede at se den rigtigt. Det hele eksplodere bare lige pludseligt. Jeg troede faktisk, at det var en bil, der bare eksploderede foran mig, fortalte det kvindelige vinde til retten.

Udover dødsulykken er den 24-årige også tiltalt for i tre andre tilfælde at have overtrådt færdselsloven i tiden før, men også efter ulykken.

Her er han blandt andet tiltalt for at køre bil uden r, at have kørt over for rødt på Tagensvej i København, samt at have foretaget hasarderede overhaling på Amagerbrogade for derefter at have fortsat overfor rødt.

Den 24-årige nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab og de to tilfælde med kørsel overfor rødt lys. Han erkender dog at have kørt uden sele, at have været i besiddelse af kokain og at have kørt bil uden føreret. 

Ekstra Bladet følger sagen..

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere