Tiltalt for drabsforsøg: Her er dommen

De tre tiltalte frikendes for drabsforsøg, men dømmes for grov vold. To tiltalte får hver to års fængsel, hovedmanden får en behandlingsdom på ubestemt tid

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Dommen over de tre mænd på 50, 49 og 27 år der har været tiltalt for drabsforsøg er netop blevet afsagt. Allen Luplau der har erkendt at være hovedmanden bag overfaldet, dømmes til indlæggelse på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. De to andre tiltalte, Johnny Jensen og Claus Christensen er hver i sær blevet dømt 2 års fængsel.

De tre har været tiltalt for drabsforsøg efter de i i september sidste år, overfaldt Allan Luplaus ven gennem 13-år, Jan F. Overfaldet fandt sted i offerets lejlighed og der blev bl.a. brugt køller, knive, tåregas, knojern og en havesaks. Havesaksen blev brugt til at klippe Jans lillefinger af.

Alle tre tiltalte er i dag blevet frifundet for drabsforsøg, i stedet har retten kendt dem skyldige i grov vold.

112 - 27. aug. 2015 - kl. 11:44 Tiltalt for drabsforsøg: Helvede brød løs

Både Allan Luplau og Johnny Jensen har accepteret dommen. Claus Christensen accepterede også dommen, men protesterede mod fortsat at skulle være varetægtsfængslet. Dommerne besluttede dog, at Claus Christiensen på grund af overfaldets grovhed, fortsat skal være varetægtsfængslet, indtil afsoning kan finde sted.

Anklager Emil Folker er tilfreds med dommen, på trods af at de tre tiltalte ikke blev dømt for drabsforsøg, som han ellers lagde op til i sin bevisførelse.

- Jeg er godt tilfreds med dommen. Vi kommer fra et udgangspunkt hvor to af de tiltalte har nægtet sig skyld, og nu acceptere en dom på 2 års fængsel, siger han til Ekstra Bladet.

Overfaldet på det 44-årige offer, var et groft overfald, forklarer Emil Folker.

- Det er groft fordi det er sket i offerets eget hjem, og fordi han samtidig også bliver udsat for røveri.

Tiltalt svækkede sin egen troværdighed
Claus Christensen der er blevet dømt til 2 års fængsel, har igennem retssagen medvirket til at svække sin egen troværdighed. Det skete bl.a. da han under en kort pause i et retsmøde fik offeret til at ændre forklaring.

- At han snakker med Jan, som efterfølgende ændre forklaring til Claus' fordel, svækker han troværdighed. Det svækker ham også, at han detaljeret har fortalt, hvordan han forsøgte at ringe 112, mens overfaldet fandt sted, men at det er blevet bevist at hans telefon lå nede i bilen mens overgrebet stod på.

112 - 27. aug. 2015 - kl. 17:44 Tre tiltalt for drabsforsøg: Offer ændrer forklaring i retten

Anklager Emil Folker, forklarer at det har været en særlig sag med nogle indblandede parter der kommer fra et hårdt miljø.

- Det er nogle voldsomme begivenheder vi har været vidne til. En blod rus, hvor de ikke har formået at sige fra. En trist sag, i et hårdt miljø, fortæller han.

De tre tiltalte har mødt hinanden på et misbrugscenter i Næstved, og der har under retssagen ikke været tvivl om, at de tiltalte har været påvirket under overfaldet.

- Alkohol og stoffer har haft en indflydelse på hændelsesforløbet, men det kan man ikke undskylde sig med i retten. Det kan vi ikke tage hensyn til, forklarer anklager Emil Folker.

Han mener, at de tiltalte har fået den dom de skulle have.

- Deres dom er sammenlignelig i forhold til andre sager. Sådan er strafniveauet i den her type sager, forklarer han.

Han understreger dog, at man skal være opmærksom på at Claus Christensen og Johnny Jensen, der er blevet idømt en fængselsstraf, ikke har været hovedmænd i overfaldet.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3