Tiltalt for menneskehandel sendte formue hjem til Rumænien

- men pengene var ikke fra forbrydelser, siger han

Her slår politiet til i 'Operation Hvepsebo' hvor den første del af sagen nu har ført til tiltale mod foreløbig tre bagmænd.

Retten i Hillerød, Ekstra Bladet

- Pengene er ikke fra forbrydelser!

Det siger en 39-årig rumæner i retten i Hillerød, hvor han erkender, at han siden 2012 har overført 340.000 kr. via Western Union til forskellige personer i sin landsby Burca i Rumænien.

Politiet mener, at den 39-årige G. sammen med sin 35-årige bror og 27-årige søster er bagmand til udnyttelsen af 17 landsmænd, der blev truet og tævet til at begå bedragerier for bagmændene. De har, ifølge tiltalen, tjent 1,2 millioner kr. på menneskehandlen.

Men G. siger, at han kun tjente penge på at samle gammelt jern og sælge Hus Forbi i Danmark.

Nyt hus og to biler
G. har bygget et nyt hus i Burca, men hævder, at huset kun koster få tusinde kr. at holde i drift om året. I Danmark var han velkørende med to biler, en Mercedes og en Citroén Jumper.

- Har du overført 340.000 kr. til Rumænien, spørger anklager Mads Kruse.

- Ja, til familie, venner og nogle, der har arbejdet på huset, siger 39-årige G.

Han erkender, at han kender de fleste af de 17 rumænere, der hævder, at de slået truet, presset, slået og sparket til at bedrage en lang række danske firmaer.

- Ham har jeg kendt siden jeg var barn, lød svaret ofte fra G., når anklageren gennemgik de 17 navne.

- Var de fattige?

- Jeg vil ikke sige fattige. Som folk er i Rumænien, siger G., der afviser pure, at han lovede sine landsmænd arbejde i Danmark.

- Du kom som turister. Jeg har ikke foreslået dem noget. Vi holdt grill-fester, drak sammen og fiskede, mens de var i Danmark. Jeg vidste ikke, hvor de boede eller hvorfor de kom. Det må du spørge dem om, sagde G. i retten.

Pudsigt nok havde mange af rumænerne folkeregister-adresser hos familie til G. eller på opholdssteder, som han rådede over.

Her slår politiet døren ind på en af de mange adresser, hvor rumænerne boede. 112 - 15. sep. 2015 - kl. 12:13 Politiet: Vidner truet til tavshed i 'Hvepsebo-sagen'

Hos den 39-årige og hans familie - hans mor og alle hendes syv børn opholder sig i Danmark - har politiet fundet en lang række dokumenter som rumænske id-kort, danske NEmID, falske ansættelseskontrakter, bankkort, rykkerskriver og parkerings-bøder fra de 17 formodet menneskehandlede rumænere.

Den 39-årige G. har været cirka ni år i Danmark, og har et nøje kendskab til hvordan det offentlige danske system, forretningslivet og bankerne fungerer.

Her slår politiet døren ind på en af de mange adresser, hvor rumænerne boede. 112 - 15. sep. 2015 - kl. 10:06 Tiltalt blev væk fra sag om menneskehandel

Han afviser, at han har skaffet cpr-numre, opholdstilladelser og adresser til rumænere, men henviser til en bagmand i det rumænske miljø, ED, i Danmark.

- Alle rumænere kender ham
- Alle rumænere kender ham. Han har nok lavet papirer for 5000 rumænere i Danmark. Han skaffer cpr-numre og laver falske lønsedler, forklarer G., der også siger at ED sælger danske NemId kort for 5000 kr. stykket.

Ifølge tiltalen blev rumænerne, der blev rekrutteret i landsbyen Burca og transporteret til Danmark, udnyttet til bedragerier ved blandt andet at indgå forbrugslån, oprette konti med kredit, oprette telefonabonnementer og købe eller lease varer uden at betale.

Hvis de ikke gjorde, hvad de fik besked på, blev rumænerne truet på livet eller fik bank, lyder tiltalen.

- Har du truet nogen af dem eller deres familiemedlemmer?, spørger anklager Mads Kruse.

- Jeg har ikke truet eller slået nogen. Jeg har aldrig haft problemer med loven, siger G.

Sagen er den første af tre omfattende bedragerisager i 'Operation Hvepsebo', hvor organiserede rumænske kriminelle har opereret i tre 'celler', der samlet har begået bedragerier for 35-40 mio. kr. De to andre 'celler' kommer for retten senere.

Sagen fortsætter ved retten i Hillerød onsdag, men dommen falder ikke før 26. november efter 24 retsdage.