Tiltalt for rufferi: Ekspolitiker i retten for gangbang

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om frihedsstraf for den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler for rufferi

Per Zeidler blev efter den megen virak afsat fra posten som formand for Familie- og Institutionsudvalget. Nu skal han for retten.

Det er ikke hver dag, at en retssag starter med, at anklageren læser ordet 'gang bang' op 116 gange.

Men det er ikke desto mindre det, der skal ske torsdag i retten i Randers, når anklageren læser anklageskriftet op mod ekspolitikeren Per Zeidler og hans medtiltalte.

De to mænd på 56 og 55 år er tiltalt for rufferi ved at have arrangeret og afholdt mindst 109 gangbangs, hvor de rekrutterede kvinder til sexfester, hvor liderlige mænd kom for at dyrke sex med de kvinder, der blev stillet til rådighed - ifølge anklageskriftet mod betaling til blandt andet de tiltalte.

Har nægtet
Anklagemyndigheden nedlægger påstand om konfiskation af den samlede fortjeneste på omkring 326.000 kroner.

Ifølge anklageskriftet var en af kvinderne blot 16 år gammel, og derfor er de to mænd også tiltalt for udbredelse af børnepornografi ved at have taget flere pornografiske billeder af den 16-årige og mailet dem til flere deltagere i gruppesex-seancerne, og for at have medvirket til, at en person under 18 år har samleje med en kunde mod betaling eller mod løfte om betaling.

Det var ved dette forsamlingshus i Ammitsbøl, at Per Zeidler første gang blev konfronteret med at drive gangbang-virksomhed. Foto Scanpix/Michael Svenningsen
Det var ved dette forsamlingshus i Ammitsbøl, at Per Zeidler første gang blev konfronteret med at drive gangbang-virksomhed. Foto Scanpix/Michael Svenningsen

Per Zeidler, der tidligere har været folketingskandidat for Liberal Alliance og var byrådsmedlem i Syddjurs Kommune før skandalesagen, møder op i retten og ventes at afgive forklaring.

– Indtil videre har han nægter sig skyldig, og så må vi se, om der er nogle ændringer i morgen (torsdag, red.), siger hans forsvarer, Henrik Garlik.

Per Zeidler og hans medtiltalte kræves idømt frihedsstraf. Foto: PR foto
Per Zeidler og hans medtiltalte kræves idømt frihedsstraf. Foto: PR foto
 

Kolossal belastning
Det var Aarhus Stiftstidende, der afslørede politikerens rolle i de såkaldte gangbangs tilbage i september 2017. Sagen har altså været længe undervejs.

– Man har virkelig gået i bund, selvom sagen efter min opfattelse ikke er særlig alvorlig. Det kan være, der er et moralsk problem i sagen, det ved jeg ikke noget om, men juridisk er den ikke speciel kompliceret, siger forsvareren, der fortæller, at hans klients liv er 'radikalt ændret på alle områder', og han har været under en ’kolossal belastning’ på grund af sagen og journalisternes interesse.

– Det er møghamrende ubehageligt at skulle møde op i morgen i retten i Randers og med den tiltale hængende over hovedet og have haft det i så lang en periode.

Der er foreløbigt kun berammet en enkelt retsdag, og anklagemyndigheden nedlægger påstand om frihedsstraf for den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler og hans medtiltalte.

Udfyldte menukort
I kølvandet på afsløringerne kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan pigerne inden møderne skulle udfylde menukort. Her skulle de blandt andet sætte kryds, hvis de var indforståede med eksempelvis: ’Sex m. kondom’, ’sprøjt i mund’, ’slug’, ’deep throat - sutte pik helt til roden’.

Ekstra Bladet var i den forbindelse i kontakt med flere kilder, som fortalte, at jo flere punkter der blev tjekket af, jo flere penge ville pigerne angiveligt få.

Per Zeidler går en hård tid imøde. Foto: PR-Foto. Samfund - 10. nov. 2017 - kl. 12:16 Udlejer om gangbang: Ingen tvivl om, at det var Zeidler, der lejede lejligheden

Således blev piger bedt om at udfylde, hvad de var til, og om de var til hård eller blid sex. Ekstra Bladet er tidligere kommet i besiddelse af to af de dokumenter, som Per Zeidler betegnede som ’Stamdatablad’.

Køb af armbånd
’Ved de GB vi afholder er der tillæg for sex uden kondom på 500 kr. Pr. Mand og 400 kr. For anal sex pr. Mand. Husk at det er helt op til dig, hvad du vil tilbyde til et GB.'

Valgplakater med Per Zeidler ses stadig i lygtepælene i Syddjurs kommune, mens hans politiske karriere vurderes at hænge i en tynd tråd. Foto: Ernst van Norde Politik Her er gangbang-politikerens skjulte sex-netværk

Af dokumenterne fremgik det da også, at Per Zeidler ikke lagde skjul på, hvad det drejede sig om:

’Det er klart det handler om sex, og det handler om fisse og pik, der forenes på forskellige måder. Men optakten til det kan være meget forskellig, og også hvordan og hvor det holdes.’

’Et setup kunne være: Du har aftalt med mig, hvad for en type sex du er med på f.eks: oral sex, hvor du sutter med eller uden kondom', lyder det videre.

Nu vil de afsætte Per Zeidler som formand. Foto: Claus Bonnerup Politik - 9. nov. 2017 - kl. 16:08 De har fået nok: Nu er Per Zeidler væltet

Endelig formulerede Per Zeidler, hvordan der blev uddelt forskellige armbånd:

’Armbåndene kan være forskellige, i det der ved nogle gangbangs tilbydes tilkøbsydelser, f.eks. sex uden kondom, eller analsex - de der så betaler for det, får et andet armbånd på end de andre.’

Nu fortæller gangbang-politikerens advokat, hvordan den sidste måned har været for klienten. Foto: Ernst van Norde Samfund - 7. dec. 2017 - kl. 09:21 Gangbang-politiker i skjul: Føler sig hængt ud

Per Zeidler. Foto: Ernst van Norde Dansk politik - 28. apr. 2018 - kl. 11:34 Gangbang-politiker måtte trække sig fra valg: Nu taler han ud

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere